Qatar: Vi bruger 500 mio. kr. dagligt på VM-forberedelser

0

Ifølge Qatars finansminister bruger oliestaten tæt på 500 millioner kroner dagligt på forberedelser til den VM-slutrunde, som nationen skal afholde i 2022.

FIFA foretog et kontroversielt valg, som medførte stor kritik, da de tildelte Qatar værtsskabet for VM 2022.

Kritikken af Qatar som VM-arrangør er stadig stor, og det er ikke sikkert, at de udtalelser, som landets finansminister Ali Shareef Al-Emadi for nyligt er kommet med, kommer til at ændre på det.

Al-Emadi fortæller, at Qatar bruger tæt på 500 millioner kroner hver dag på at forberede sig til VM 2022, som de altså skal afholde. Det er ifølge finansministeren byggeprojekter, der ligger til grund for de svimlende beløb.

Hvis Qatar skal nå at være klar til VM i 2022, kræver det ifølge Al-Emadi, at den stenrige oliestat også de næste tre-fire år bruger samme mængde penge hver dag.

Qatar har aldrig før deltaget ved en VM-slutrunde i fodbold.

 

Hvad er din kommentar?