VM-guide.dk giver dig i denne sidste del af artikelserien et indblik i VM-slutrunderne, som blev afviklet i perioden 1986-2006. Det er VM-guide.dk’s skribent Ronni Bødker, der står bag artikelserien.
Verdensmesterskabet 1986: Mexico
Fakta:
- Vinder: Argentina
- To’er: Vesttyskland
- Treer: Frankrig
- Topscorer: Gary Lineker (England) – 6 mål
Verdensmesterskaberne vendte i 1986 tilbage til Mexico, bare 16 år efter, at de første gang havde besøgt landet i Centralamerika.
Oprindeligt skulle Colombia have afholdt slutrunden, men på grund af økonomiske problemer, valgte de at springe fra, og bare tre år før slutrunden skulle afholdes, blev mexicanerne valgt som værtsnation for anden gang. Dermed var de den første nation til at opnå denne ære.
Turneringen bød på VM-debut til det danske landshold, efter de to gange tidligere havde deltaget ved EM. Derudover var det den første turnering, der blev spillet med en 100 % syntetisk fodbold. Men den største nyhed var afskaffelsen af det andet gruppespil. Dette betød, at de seks gruppevindere og seks gruppe to’ere gik videre, samt de fire bedste treere.
Der var to hold, der gik gennem gruppespillet uden pointtab. Det drejede sig om Brasilien og Danmark. Sidstnævnte vandt den såkaldte ”Dødens pulje” med Vesttyskland, Skotland og de sydamerikanske mestre fra Uruguay. Derudover overraskede Marokko ved at vinde gruppe 6 foran England, Polen og Portugal. Ungarn og Nordirland blev de to dårligste treere, og derfor måtte de se sig elimineret efter gruppespillet.
Ottendedelsfinalernes største overraskelse fandt sted i Queretaro. Her spillede Danmark og Spanien. Danmark var blevet udråbt til en af turneringens største outsidere, især efter deres spil i gruppespillet. Men efter at have været bagud 1-0, lykkedes det spanierne at vende kampen til en 5-1-sejr, blandt andet på fire mål af Real Madrid-legenden Emilio Butrageño.
Derudover var der ingen overraskelser i denne runde, men de forsvarende europamestre og de forsvarende verdensmestre fra henholdsvis Frankrig og Italien mødtes i en kamp, som franskmændene vandt 2-0.
Dermed var europamestrene videre i turneringen til fjerde kvartfinale, hvoraf de tre endte med straffesparkskonkurrence. Den ene kamp, der ikke endte med dette, var den berømte kamp mellem Argentina og England, hvor Diego Maradona scorede det berømte mål med ”Guds hånd”. Derudover vandt Belgien 5-4 på straffe over Spanien, Frankrig slog Brasilien 4-3 og Vesttyskland slog værtsnationen Mexico 4-1.
Semifinalerne endte med tysk og sydamerikansk sejr, så finalen blev mellem disse to nationer. 114.600 tilskuere overværede Argentina komme foran 1-0 i første halvleg og senere 2-0 i starten af anden halvleg. Men med et kvarter tilbage fik Rummenigge bragt tyskerne på tavlen og fem minutter senere havde Rudi Völler sidste berøring på det udlignende mål.
Men bare tre minutter senere, efter 83 minutter, bragte Jorge Burruchaga argentinerne på sejrskurs igen, med sit mål til 3-2. Dette endte også med at blive kampens resultat, og derved vandt Argentina deres andet verdensmesterskab nogensinde og det andet på bare ti år.
Verdensmesterskabet 1990: Italien
Fakta:
- Vinder: Vesttyskland
- To’er: Argentina
- Treer: Italien
- Topscorer: Salvatore Schillaci (Italien) – 6 mål
Turneringen i Italien havde samme format som turneringen fire år tidligere i Mexico. USA vendte tilbage efter 40 års fravær, men forlod hurtigt turneringen igen med tre nederlag i bagagen, blandt andet til værtsnationen Italien, der tog Tjekkoslovakiet med videre.
Cameroun stod for turneringens største overraskelse, da de slog de forsvarende verdensmestre fra Argentina i første runde med 1-0, og faktisk endte med at vinde gruppen. Argentina kæmpede sig kun videre, som én af de fire bedste treere.
Ellers var der ikke de store overraskelser i gruppespillet. Men Cameroun fortsatte med at overraske og spille sig som det første afrikanske land nogensinde videre til kvartfinalen ved at besejre Colombia 2-1 efter forlænget spilletid. Der stod 0-0 ved slutfløjt, og i den forlængede spilletid scorede legendariske Roger Milla begge løvernes mål inden Colombia fik reduceret kort før tid.
Irland, der deltog for første gang, formåede, i stil med USA, ikke at vinde en eneste kamp ved slutrunden. Men i modsætning til amerikanerne, lykkedes det for irerne at komme helt til kvartfinalen. Det gjorde de i kraft af fire uafgjorte kampe og en sejr på straffespark - en bedrift, der ikke er gentaget siden hen.
Irland måtte dog kapitulere i kvartfinalen, da de tabte til værtsnationen med 1-0, på mål af Salvatore Schillaci, der senere blev topscorer. Kampen blev den eneste i kvartfinalen, der ikke blev afgjort på straffespark, hvor der dog kun var én, der endte med straffesparkskonkurrence, nemlig Argentinas sejr over Jugoslavien.
De to andre kampe bød på i alt fire straffesparksmål - to af England i deres 3-2-sejr over Cameroun, der også scorede et. Det sidste stod Lothar Matthäus for, da han scorede det eneste mål i Vesttysklands sejr over Tjekkoslovakiet.
Semifinalerne endte med at give en gentagelse af finalen fra Mexico i 1986, da både Vesttyskland og Argentina avancerede efter sejr i straffesparkskonkurrence. Det betød, at værtsnationen ikke kunne gentage succesen fra 1934, da de vandt på hjemmebane, men derimod måtte tage til takke med bronzemedaljerne.
Tyskerne var den første nation til at kvalificere sig til tre konsekutive finaler, efter at have deltaget i, og tabt, finalerne i 1982 og 1986. De var derfor opsatte på ikke at tabe historiske tre finaler i træk. Tyskernes Andreas Brehme scorede kampens eneste mål, da han satte et straffespark ind bag Sergio Goycochea, der ellers havde reddet fire straffespark hidtil i turneringen.
Med 1-0-resultatet blev kampen historisk, da det var første gang, at en af finaledeltagerne ikke havde scoret og Bodo Illgner fik derfor det første clean sheet i en VM-finale. Det blev samtidig den første finale, hvor en udvisning fandt sted og hele to af slagsen, begge to til Argentina.
Turneringens slutning bød også på et farvel til fire store nationer i forbindelse med VM. Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien havde alle deres sidste optræden ved en VM-slutrunde, da alle tre nationer gik i opløsning i løbet af de næste fire år. Vesttyskland stod til gengæld for det positive farvel, da de, udover at vinde turneringen, vendte tilbage til turneringen sammen med Østtyskland fire år senere som en fælles nation, Tyskland.
Verdensmesterskabet 1994: USA
Fakta:
- Vinder: Brasilien
- To’er: Italien
- Treer: Sverige
- Topscorer: 6 mål - Hristo Stoichkov (Bulgarien) og Oleg Salenko (Rusland)
Kvalifikationen til slutrunden er i Danmark ikke noget, der ses tilbage på med glæde. Det var i denne kvalifikationsturnering, at Danmark tabte til Spanien med 1-0, på et mål scoret af Fernando Hierro. Det kontroversielle ved dette mål var, at spanierne i første omgang slet ikke skulle have haft hjørnespark.
Da sparket bliver taget, går daværende landsholdsmålmand Peter Schmeichel ud for at gribe bolden, hvilket blev forhindret af spaniernes, José Mari Bakero, på ulovlig vis. Dommeren dømte dog ikke frisparket, og Fernando Hierro kunne uhindret heade bolden forbi en sprællende John Faxe Jensen på stregen. Resultatet gjorde, at røg Danmark fra 1. til 3. pladsen i sidste spillerunde, da Irland havde en bedre målscore.
Derudover bød kvalifikationsturneringen på det første kvalifikationsnederlag til Brasilien nogensinde, da de tabte til Bolivia med 2-0 den 25. juli 1993 i La Paz. Derudover blev det hurtigste VM-mål nogensinde scoret i den europæiske kvalifikationsturnering, og det endda af en lilleputnation. Målet faldt efter bare 8,3 sekunder af San Marinos kamp mod England, da Davide Gualtieri scorede. Englænderne vandt kampen med 7-1. Målet gav følgende kommentar fra den engelske radio-kommentator:
”Welcome to Bologna on Capital Gold for England versus San Marino with Tennent's Pilsner, brewed with Czechoslovakian yeast for that extra Pilsner taste... and England are one down.”
Sejren gav dog ikke England det ønskede resultat og semifinalisterne fra 1990, kvalificerede sig ikke, og det var dermed en realitet, at der ikke var en britisk deltager ved VM, for første gang siden de debuterede i kvalifikationen helt tilbage i 1950.
Turneringen var den første, hvor FIFA gav tre point for en sejr. Det var også den første slutrunde, hvor spillerne havde deres navn på trøjen, hvilket var en skik, der var startet i forbindelse med EM i 1992.
De største overraskelser i gruppespillet ved slutrunden var Saudi Arabiens og Bulgariens to sejre og andenplads, samt gruppe E’s meget lige resultat, da alle hold sluttede på fire point og en måldifference på 0. Dette betød, at Norge trak nitten, da de kun havde scoret en enkelt gang. Italien og Irland scorede to, mens Mexico scorede tre gange.
I ottendedelsfinalerne var de største overraskelser, at Rumænien slog de seneste to slutrunders finaledeltagere fra Argentina ud, samt Bulgariens videre avancement efter straffesparkssejr over Mexico. Desuden kom Italien kun videre med nød og næppe, da de slog Nigeria efter forlænget spilletid, på to mål Roberto Baggio efter 88 og 100 minutter, i en kamp, hvor Gianfranco Zola blev vist ud på sin 28-års fødselsdag.
I kvartfinalerne sendte brødrene Baggio dog Spanien ud, med et mål hver i 2-1-sejren. Svenskerne fortsatte deres vej mod stjernerne ved at sende Rumænien ud efter straffespark. Brasilien slog Holland med 3-2, efter at havde smidt en 2-0-føring midt i anden halvleg.
Største overraskelse var dog Bulgarien. Anført af trekløveret Yordan Letchkov, Krassimir Balakov og Hristo Stoichkov, slog bulgarerne de forsvarende mestre fra Tyskland med 2-1, med to mål lige efter hinanden af Letchkov og Stoichkov. Tyskerne havde scoret på straffespark i starten af anden halvleg, men lige lidt hjalp det.
Bulgarerne kunne dog ikke stå distancen længere, da de nåede semifinalerne. Her ventede Italien og i særdeleshed en herre ved navn Roberto Baggio. Hans to mål i semifinalen var mere end hvad Stoichkov og kompagni kunne klare, selvom Stoichkov reducerede kort før pausen til 2-1.
Den anden semifinale blev en gentagelse af gruppefinalen mellem Brasilien og Sverige, men også her var heldet løbet ud af sprøjten for overraskelsen fra Sverige. Romarios mål efter 80 minutter blev kampens eneste og Sverige måtte ende med at tage til takke med bronzemedaljerne efter 4-0 over Bulgarien i kampen om tredjepladsen.
Finalen var derfor mellem Brasilien og Italien, og den blev den første finale, der endte uden et eneste mål i hverken ordinær spilletid eller forlænget spilletid. Dette betød, at de to mandskaber måtte afgøre det i en straffesparkskonkurrence, hvor både Franco Baresi og Márcio Santos endte med at brænde første spark. Men da først Daniele Massaro brændte og Dunga efterfølgende scorede i fjerde runde, lå der meget pres på Roberto Baggio og hans berømte hestehale.
Men presset blev for stort og turneringens topscorer endte med at sparke bolden langt over mål, og dermed vandt Brasilien, uden at sparke deres femte spark. Dette var Brasiliens fjerde sejr, og der lagde de sig alene i spidsen, som det mest vindende hold. Tyskland og Italien lå lige bagefter med tre sejre hver.
Verdensmesterskabet 1998: Frankrig
Fakta:
- Vinder: Frankrig
- To’er: Brasilien
- Treer: Kroatien
- Topscorer: Davor Šuker (Kroatien) - 6 mål
Verdensmesterskaberne i 1998 var de første, der involverede hele 32 deltagende hold, grundet den efterhånden store interesse blandt verdens lande. Hele 174 hold var en del af kvalifikationen, hvoraf de 168 spillede minimum en kamp. Selve slutrunden blev derfor nødt til at få et nyt format, hvilket er det samme, som benyttes i dag. Holdene blev delt op i otte gruppe á fire hold, hvor nummer et og to kvalificerede sig til ottendedelsfinalerne. To nye tiltag blev indført i forbindelse med slutrunden.
Det første var indførelsen af den såkaldte ”Golden Goal”-regel, der blev brugt første gang to år tidligere ved EM i England. Reglen gik i alt sin enkelhed ud på, at det første hold, der scorede i forlænget spilletid, ville vinde kampen og det blev indført, for at gøre spillet mere offensivt. Det andet nye tiltag, var indførelsen af fjerdedommeren, som viste, hvor lang tid, der var lagt til den ordinære spilletid i slutningen af en halvleg.
Danmark var vendt tilbage til slutrunden og fik selskab af blandt andre Norge og debutanterne fra Sydafrika. Netop Norge stod for en af turneringens overraskelser, da de vandt 2-1 over de forsvarende mestre fra Brasilien i gruppespillet, men brasilianerne vandt dog stadig gruppen foran netop Norge. Skotland måtte for ottende gang ud af otte mulige se sig slået ud efter de første tre kampe.
En stor overraskelse fandt også sted i gruppe D, hvor Spanien ikke kvalificerede sig videre, men måtte overlade de to pladser til Nigeria og Paraguay, efter at have tabt til førstnævnte og spillet 0-0 med sidstnævnte. Derfor var 6-1-sejren i sidste runde mod Bulgarien ikke nok til at sende dem videre.
Gruppespillet indeholdte også en skandalekamp, da dommeren John Toro Rendon valgte at give syv gule og tre røde kort i kampen mellem Danmark og Sydafrika i gruppe C. Samtlige røde kort menes, at have været en overreaktion af dommeren. Dette blev dog også hans eneste kamp ved VM nogensinde, da han efterfølgende blev sendt hjem.
1/8-finalerne medførte megen fokus på danskerne. Op til kampene var Nigeria og Brasilien allerede begyndt at snakke om deres forestående møde i kvartfinalen. De to hold skulle bare lige komme igennem deres relativt lette modstandere Danmark og Chile. Som den fodboldkyndige dansker uden tvivl husker, gik det ikke helt som de to lande forudså, omend Brasilien gjorde deres ved at tæve Chile med hele 4-1. Danmark overraskede dog de afrikanske høge totalt og pillede alle deres fjer, ved at vinde med de samme cifre, nemlig 4-1.
I kampen mellem Argentina og England fik verden for alvor øjnene op for en lille dreng fra Beatles-byen Liverpool. Ved at spurte en halv banelængde og placere bolden i netmaskerne, viste den blot 18-årige Michael Owen, at han var kommet for at blive. Men desværre for ham og England, holdt føringen ikke og kampen endte i straffesparkskonkurrence.
Men forinden havde Diego Simeone og David Beckham haft en batalje, hvor først Simeone lavede frispark på Beckham, som bagefter, liggende, sparkede argentineren over læggen, så han faldt til jorden. Dette fik kampens dommer, danske Kim Milton Nielsen, til at vise englænderen ud og blot give argentineren et gult kort. England endte med at ryge ud af turneringen, og den britiske presse gav Kim Milton Nielsen og David Beckham skylden for dette.
Desuden lykkedes det for værterne at score det første Golden Goal i VM-historien, da Laurent Blanc scorede efter 113 minutter mod Paraguay, og dermed sendte sydamerikanerne ud af turneringen.
Frankrig og Italien kunne ikke afgøre deres kvartfinale i ordinært spil, så straffespark skulle klare paragrafferne, og det var ikke noget, som italienerne havde gode minder med. Selvom Roberto Baggio scorede denne gang, lykkedes det ikke for Azzuri at vinde. Brasilien slog Danmark med 3-2, i en kvartfinale, hvor danskerne spillede en flot kamp og kom foran 1-0 efter bare to minutter og siden hen fik udlignet til 2-2 ved Brian Laudrup.
Holland slog Argentina og var for første gang i en VM-semifinale, siden VM i 1978. I løbet af kampen faldt der dog to røde kort, blandt til Ariel Ortega, da han nærmest gav hollændernes målmand Edwin van der Sar en skalle på hagen. Kvartfinalernes største overraskelse var dog tyskernes store 3-0-nederlag til debutanterne fra Kroatien.
I semifinalen endte Brasilien og Holland i straffesparkskonkurrence, hvilket var noget, som hollænderne havde været omtrent lige så gode til, som førnævnte Italien. De gentog mareridtet ved at tabe 4-2, og dermed sende Brasilien i den anden finale i træk. Frankrig formåede, at vende 0-1 mod Kroatien til en 2-1-sejr, og dermed nå finalen på hjemmebane.
Kroatien fortsatte deres imponerede turnering ved at hjemføre bronzemedaljerne foran Holland. Finalen blev dog ikke den tætte kamp, som mange havde håbet. Den største stjerne Ronaldo, blev ifølge flere kilder, presset til at spille finalen, selvom han havde pådraget sig en skade i kampen mod Danmark. Dette og andre marginaler gjorde, at Frankrig vandt finalen med hele 3-0, efter to mål af Zinedine Zidane.
Efter turneringen kom både Brian og Michael Laudrup på turneringens hold, bestående af de 16 bedste spillere. De kom derfor på hold med spillere som Zidane, Rivaldo, Ronaldo og Bergkamp.
Verdensmesterskabet 2002: Japan/Sydkorea
Fakta:
- Vinder: Brasilien
- To’er: Tyskland
- Treer: Tyrkiet
- Topscorer: Ronaldo (Brasilien) – 8 mål
Dette var den sidste slutrunde, hvor verdensmestrene var sikret en plads, og dermed ikke en del af kvalifikationen. Dermed var Frankrig sikre på at deltage. Franskmændene havde også den ære, at deltage som forsvarende verdensmestre og forsvarende europamestre, hvilket ikke var sket før i historien. Dette gav også holdet en stor favoritværdighed.
De kunne dog ikke stå for presset, og de formåede at tabe åbningskampen meget overraskende til Senegal. Derefter spillede de 0-0 med Senegal, inden et nederlag på 2-0 til gruppevinderne fra Danmark, sendte franskmændene ud i mørket, og de fik dermed æren af at være det dårligste hold nogensinde til at forsvare deres VM-titel, med en score på et point og en målscore på 0-3.
Selvom det var en stor overraskelse, fandt den største nok sted i gruppe D, hvor Portugal, Polen, USA og Sydkorea var samlet. Amerikanerne startede med at vinde 3-2 over forhåndsfavoritterne fra Portugal, mens koreanerne vandt 2-0 over Polen.
Men da de to sejreherre fra første runde spillede uafgjort i anden runde, mens Portugal og USA tabte sidste kamp, sluttede Sydkorea øverst, foran USA. Dermed var både Polen og forhåndsfavoritten Portugal ude af turneringen, inden den rigtigt var begyndt.
Dødens pulje med Argentina, Sverige, England og Nigeria bød også på overraskelser, da det var forventet, at Argentina ville gå videre og overlade kampen om den sidste plads til de tre andre hold. Sådan gik det dog ikke, da Sverige vandt gruppen og tog England med sig videre.
Italien kom kun videre, fordi de forsvarende bronzevindere fra Kroatien ikke tog sejren i den sidste puljekamp mod Ecuador. Havde Kroatien vundet, havde italienernes uafgjorte kamp mod Mexico ikke været nok.
I 1/8-finalerne kom danskerne i modvind, da de tabte med 3-0 til England. Svenskerne røg overraskende ud til Senegal efter forlænget spilletid. Sydkorea slog endnu mere overraskende Italien ud af turneringen efter ”Golden Goal”-reglen. Tyskerne skulle bruge 88 minutter, før de slog Paraguay ud. Selv Brasilien var i problemer mod Belgien, da de kom bagud 1-0, men da målet blev underkendt kunne brasilianerne tage teten efter godt en times spil, i en kamp, der endte 2-0.
England røg ud af turneringen på et efterhånden temmelig berømt drop af daværende landsholdsmålmand David Seaman. Tyskerne slog kun med nød og næppe USA, mens Sydkorea fortsatte med at overraske og slå Spanien ud efter straffespark.
Michael Ballack blev redningsmanden for Tyskland, da han efter 75 minutter sendte bolden ind bag Rüştü Reçber i det tyrkiske mål. Desværre for Ballack, modtog han også en gult kort i kampen, og derfor var han ikke i stand til at deltage i finalen.
Brasilien slog deres gruppemodstandere fra Tyrkiet 1-0, på et mål af Ronaldo. Dette betød en finale mellem de to bedste nationer nogensinde ved VM, Tyskland og Brasilien, og det var samtidig deres første indbyrdes opgør ved en VM-slutrunde.
Kampen blev dog ikke en succes for de tredobbelte verdensmestre fra Tyskland, da de endte med at tabe kampen med 2-0, hvor begge mål blev sat ind af Ronaldo. Han scorede to af de bare tre mål, som tyskerne lukkede ind i hele slutrunden.
Verdensmesterskabet 2006: Tyskland
Fakta:
- Vinder: Italien
- To’er: Frankrig
- Treer: Tyskland
- Topscorer: Miroslav Klose (Tyskland) – 5 mål
Slutrunden i Tyskland var tæt på at ende et helt andet sted, men da Oceaniens uddelegerede ved afstemningen valgte ikke at stemme, gik værtskabet til Tyskland frem for Sydafrika. I modsætning til turneringen i Japan og Sydkorea fire år før, var der ikke mange overraskelser i turneringen. Den største overraskelse i gruppespillet, var Ecuadors andenplads i gruppe A foran Polen, men ellers gik alle otte af de øverst seedede hold videre til 1/8-finalerne.
Den største overraskelse i denne runde fandt sted i Italiens kamp mod Australien. Australierne formåede, at holde det italienske hold fra at score indtil fem minutter inde i overtiden af anden halvleg, da Francesco Totti scorede på straffespark, og dermed sendte Australien ud af VM. Ellers var 1/8-finalernes mest spændende kamp, opgøret mellem Portugal og Holland. Ikke så meget på grund af målscoren, da Portugal vandt med blot 1-0, men mere på grund af en ivrig dommer.
Russiske Valentin Ivanov formåede, at uddele hele 16 gule kort og fire røde kort i løbet af de 90 minutter, som kampen varede, altså et kort efter knapt hvert femte minut. De røde kort gik til henholdsvis Costinha og Deco fra Portugal og Khalid Boulahrouz og Giovanni van Bronckhorst fra Holland. Alle fire fik rødt kort i forbindelse med deres andet gule kort.
I kvartfinalen vandt Tyskland på straffespark over Argentina, efter 1-1 i den ordinære spilletid. Dette var kampen, hvor Jens Lehman trak et stykke papir op ad strømpen, hvorpå der stod, hvor de forskellige argentinere normalt sparkede. Italien slog komfortabelt Ukraine med 3-0, mens England endnu en gang måtte forlade turneringen før tid, efter en tabt straffekonkurrence. Frankrig slog de forsvarende mestre fra Brasilien ud med 1-0.
Dette betød, at der for fjerde gang i historien var fire europæiske hold i semifinalen - sidst det skete var i 1982. Italien slog hjemmebanefavoritter fra Tyskland 2-0, hvor målene blev scoret efter henholdsvis 119 og 120 minutters spilletid. Frankrig slog portugiserne med sølle 1-0, på et straffesparksmål scoret af Zinedine Zidane.
Finalen blev en gentagelse af finalen ved EM i 2000, da Italien og Frankrig også mødtes dengang, med Frankrig som den endelige vinder. Sådan skulle det dog ikke gå denne gang. I en kamp, der endte 1-1 efter forlænget spilletid, kunne italienerne endelig gå fra en straffesparkskonkurrence med hænderne hævet. Italien vandt 5-3 og tog dermed det fjerde verdensmesterskab, et færre end rekordholderne Brasilien.
Finalen huskes dog nok mest for at være Zinedine Zidanes afskedskamp, hvor den franske legende blev vist ud i for at give italieneren Marco Materazzi en skalle i brystet.