Frankrigs landstræner Raymond Domenech fortæller, at de franske spillere er nødt til at lægge deres egoer væk, hvis holdet skal få succes ved VM.
Landstræneren for Frankrig, Raymond Domenech, håber, at hans spillere er opsatte på at fokusere på holdet som helhed, i stedet for blot at pleje deres egne egoer.
"Spillerne er nødt til at være kloge og glemme deres egoer, for at holdet skal kunne lykkes som en samlet enhed. Det handler ikke om individuelle spillere, men om VM," fortæller Domenech til det franske sportsmagasin, L'Equipe, og han fortsætter:
"Hvis de ikke forstår det, skal jeg have fat i en pistol," joker den franske boss.
"Når man har så mange spillere, der døjer med skader, så vanskeliggør det mit arbejde. Spillerne er motoren, og det er op til dem at få maskineriet til at fungere."