Oversigt: Danmarks fravalgte VM 2018-mandskab - Se profilerne her

Oversigt: Danmarks fravalgte VM-mandskab

0
Brug ← → tasterne på tastaturet til at skifte

6’er: Pierre-Emile Højbjerg, Southampton

Da en 18-årig Pierre-Emile Højbjerg startede inde for selveste Bayern München mod Dortmund i den tyske pokalfinale i 2014 troede mange, at han i dag, fire år senere, allerede ville være en etableret spiller på det danske landshold. Sandheden er i stedet, at han ikke fandt vej til Åge Hareides foretrukne 23 VM-spillere. Efter lidt vanskeligheder i Southampton har Højbjerg fundet vej til klubbens startopstilling og præsteret flot i sidste halvdel af sæsonen, hvilket giver løfter om, at han er ved at indfri nogle af de enorme forventninger, som fodboldverdenen havde til ham i sine teenageår.

8’er: Mike Jensen, Rosenborg BK

Mike Jensen er blevet lidt mere glemt i den danske fodboldbevidsthed, siden han skiftede til norske Rosenborg, men han er bestemt ikke blevet en dårligere fodboldspiller. Fremstår i dag som en profil og lederfigur for Rosenborgs norske mestre og en af Eliteseriens allerbedste spillere. Mange havde regnet med at se Mike Jensen komme med i VM-truppen, men Michael Krohn-Dehli overtog den sidste midtbaneplads i truppen i sidste minut.

10’er: Mathias Jensen, FC Nordsjælland

22-årige Mathias Jensen, der ligesom Christian Nørgaard endnu har sin landsholdsdebut til gode, er blevet lidt af en darling i Superligaen med sin teknisk betonede spillestil. Mathias Jensen har både et pasningsspil, en spilintelligens samt en evne til at afslutte fra området lige udenfor feltet, som gør, at han ifølge mange allerede er for god til Superligaen. 12 mål og 10 assists i Superligaen i den overståede sæson fortæller også, hvorfor klubber som Ajax, Celta Vigo og Villarreal efter sigende skulle være interesseret i at købe ham denne sommer.

Klik videre og se resten af holdet.

Brug ← → tasterne på tastaturet til at skifte

MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER

MEST LÆSTE DE SENESTE 48 TIMER

Skriv en kommentar