VM 2010-optakt: Argentina – Tyskland

0

Argentina tørner lørdag eftermiddag sammen med Tyskland, og der ventes en intens og underholdende kamp mellem to offensive hold i kvartfinalen.

Lørdag eftermiddag klokken 16:00 skal den tredje kvartfinale-kamp stå mellem Argentina og Tyskland.

Argentinas med legenden Diego Maradona i landstræner-sædet har endnu kun haft succesoplevelser ved dette VM.

Efter at holdet sikrede maksimum-point og en imponerende målscore i gruppespillet på hele 7-1, var de klart til 1/8-finalen, hvor de tørnede sammen med Mexico.

I dette opgør vandt Argentina sikkert over mexicanerne med 3-1, hvor angrebsduoen Carlos Tevez og Gonzalo Higuain stjal rampelyset.

Maradona understreger, at han føler sig godt tilpas i rollen som landstræner, og han understreger, at Tyskland er en sværere modstander end Mexico.

"Jeg elsker, at være udenfor banen ved VM. Kampen mod Tyskland er en kamp, som vi ikke kan tåle at tabe, men jeg vil ikke forbinde opgøret med VM-finalen 1986 (hvor Argentina vandt 3-2, red.). Tyskland er et stærkere hold end Mexico, men vi har ressourcerne til at besejre dem," fastslår Maradona ifølge FIFA's hjemmeside.

Tyskland og Argentina mødtes senest i en betydningsfuld kamp ved VM i 2006, hvor Tyskland besejrede Argentina med 5-3 efter straffesparkskonkurrence i kvartfinalen.

Tyskland viste ikke sammen overlegne takter som Argentina i gruppespillet, da de overraskende for mange, tabte 1-0 til Serbien i anden spillerunde. Men de vandt dog første kamp 4-0 mod Australien, ligesom de hentede en sejr i den sidste og afgørende kamp mod Ghana på 1-0.

Derved sikrede de en målscore på 5-1 og seks point, hvilket var nok til en førsteplads. I 1/8-finalen stod de over for England, hvor de vandt med hele 4-1, efter at have ført 2-1 ved pausen.

Angriberen for Tyskland Miroslav Klose, der indtil videre er noteret for to scoringer ved VM, sammenligner Argentina med England.

"Hvis man ser på spillernavnene på Argentinas hold, er de stærkere end os. Men det var også samme situation med England. De havde mere erfaring og større profiler, men de viste det ikke på banen. Vi har et godt hold og vi kan utvivlsomt gå ud og gentage succesen fra sidste kamp," understreger Klose ifølge FIFA's hjemmeside.

Hold øje med:

Argentina - Gonzalo Higuain: Real Madrid-angriberen er indtil nu holdets topscorer med fire mål. Han er en angriber, der tilkæmper sig en masse chancer, men han er hovedsageligt effektiv, når det gælder. Higuain er både god på hovedstød, men han besidder også en god sparketeknik.

Tyskland - Mesut Özil: Han er blevet kaldt "Den tyske Messi", og noget tyder på, at den blot 21-årige midtbanespiller har en stor fremtid foran sig. Han har indtil nu scoret et mål i turneringen, men han har et stort løbepensum og er god til at lægge afleveringerne på de rette tidspunkter.

Seneste nyt om holdene:

Argentina: Forsvarsspilleren Walter Samuel var ikke med i det seneste opgør mod Mexico, grundet en skade. Han regnes heller ikke for, at være med i kampen lørdag, da han er et stykke fra topform. Derudover meldes der ikke om nogen bemærkninger fra den argentinske lejr.

Tyskland: Joachim Löw har været ude og udtale, at det er stærkt tvivlsomt, om angriberen Cacau bliver klar til opgøret. Derudover er Lukas Podolski meldt tvivlsom i mindre grad. Holdet har ingen spillere i karantæne.

Forventede startopstillinger:

Argentina:

Romero

Otamendi - Demichelis - Burdisso - Heinze

Rodriguez - Mascherano - Di Maria

Messi

Tevez - Higuain

Tyskland:

Neuer

Lahm - Friedrich - Mertesacker - Boateng

Khedira - Schweinsteiger

Özil - Podolski

Müller

Klose

Kampens dommer er: Ravshan Irmatov

Kampen spilles på stadionet: Green Point Stadium

Opgøret sparkes i gang klokken 16:00, og det kan følges direkte på DR 1.

Skriv en kommentar