De seneste VM nyheder: Blatter er uskyldig, Higuain er ude

Den forhenværende FIFA-præsident insisterer på at være clean.

I en længere periode er der ikke blevet sparet på beskyldninger om, at det internationale fodboldforbund Fifa er korrupt i form af bestikkelser og finansiel svindel.

Det er ikke første gang at denne slags beskyldninger finder sted, men tidligere i sommer blev situationen så presset for forbundets formand Sepp Blatter, at han valgte at træde tilbage fra sin post per 2. juni 2015.

Lige nu er det stadig uvist hvem der skal følge i Blatters fodspor som FIFA præsident, men der forventes at blive afholdt valg herom i starten af 2016. Hvis du vil følge med i nyhederne om hvem som bliver ny FIFA præsident, er der mulighed for at gøre dette online hvor du også kan finde live fodbold.

I mellemtiden har Blatter erklæret sig uskyldig og understreger at Fifa under ingen omstændigheder er korrupt.

”Insitutionen (Fifa, red.) er ikke korrupt. Der er ikke korruption i fodbold,” udtaler Blatter ifølge BBC Sport.

”Der findes ikke korruption med individer, og der er ingen generel organiseret korruption.”

”Det er folk som er korrupte, men ikke Fifa. Det er ikke institutionen som er korrupt, derfor kan jeg ikke forstå hvorfor medierne siger at Fifa er korrupt,” tilføjer schweizeren.

Er ikke bekymret

Blatter hævder samtidig, at han i sin tid valgte at træde tilbage for at beskytte forbundets ry og undgå yderligere misforståelser, og ikke for at redde sig selv.
”Jeg trådte tilbage fordi jeg vil beskytte Fifa, ikke mig selv. Jeg kan beskytte migselv, det er jeg stærk nok til.”

”Jeg ved hvad jeg har gjort og hvad jeg ikke har gjort. Jeg har min samvittighed og jeg er en ærlig mand.”

”Jeg er clean. Jeg er ikke en bekymret mand,” lyder det til slut fra Blatter.

Higuain ikke udtaget til VM trup

Mens Blatter og Fifa har en del at se til for tiden, har den argentiske topspiller Gonzalo Higuain måtte blive skuffet, siden det i slutningen af september blev offentliggjort at Napoli angriberen ikke er med i Argentinas trup i de kommende kvalifikationskampe mod Ecuador og Paraguay.

27-årige Higuain missede Argentinas venskabskampe mod Bolivia og Mexico tidligere denne måned på grund af problemer med maven, men har siden hen spillet regelmæssigt for Napoli og scorede to gange i 5-0 sejren mod Lazio.

Er Higuain færdig på det argentinske landshold?

Men Argentinas landstræner, Gerardo Martino, har af ukendte grunde valgt ikke at inkludere Higuain på landsholdet, som består af 28 spillere. Der er derimod blevet skabt plads for det unge talent Paulo Dybala, som skiftede til Juventus denne sommer og har fået en forrygende start for bianconeri med to målscoringer.

Andre stjernespillere som Angel Di Maria og Javier Pastore er også blevet udtaget til landsholdet, selvom ingen af disse heller deltog i venskabskampene mod Bolivia og Mexico tidligere på sæsonen.

Argentinas kommende VM kvalifikationskamp mod Ecudor spilles på hjemmebane den 8. oktober.