Top-25: De bedste spillere, som missede VM-billetten

Top-25: De bedste spillere, som missede VM-billetten

0
Forrige1 of 5
Brug ← → tasterne på tastaturet til at skifte

VM 2018 i Rusland rummer mange profiler, men der er også en lang række, som ikke vil være at finde på de russiske stadions. Se vores top-25 over de bedste spillere hvis hold missede VM-billetten her.

25. Antonio Valencia, Ecuador & Manchester United

Den stærke højre back spillede 12 ud af 18 kampe i kvalifikation for Ecuador, og måske var det gået anderledes, hvis han havde været med i dem alle, men Ecuador måtte nøjes med en skuffende ottendeplads i den sydamerikanske kvalifikation efter senere års fodboldmæssig optur.

24. Franck Kessié, Elfenbenskysten & AC Milan

Den 21-årige midtbanespiller fik en stort gennembrud i sæsonen 2016/17 for Atalanta i Serie A og røg videre til den faldne gigant, AC Milan, hvor han har været med til at bringe en vis optimisme mod bedre tider tilbage. Elfenbenskysten måtte dog se Marokko vinde kvalifikationsgruppen til VM, så vi må undvære Kessié i Rusland.

23. Ben Davies, Wales & Tottenham

Ben Davies, der faktisk har spillet ungdomsfodbold i Viborg FF og fik sit gennembrud under Michael Laudrup i Swansea, formåede i denne sæson at holde Danny Rose på bænken i det meste af den forgangne sæson, men formåede ikke at kvalificere sig til VM, hvor Wales måtte se sig slået af Serbien og Irland i deres gruppe.

22. Andrew Robertson, Skotland & Liverpool

Som teenager blev Robertson droppet af favoritklubben Celtic. Han spillede senere i den tredjebedste række i Skotland. I dag kan han se tilbage på deltagelse i en Champions League-finale og en sæson som en af Premier Leagues absolut bedste backs. Desværre for Robertson fortsætter eventyret ikke med et VM, da Skotland endte under Slovakiet og England i kvalifikationen.

21. Henrikh Mkhitaryan, Armenien & Arsenal

Den armenske profil ser ud til at have fundet sin rette hylde i Premier League hos Arsenal, hvor han igen er blevet makker med sin gamle Dortmund-holdkammerat, Pierre-Emerick Aubameyang, til glæde for mange Gooners. Til gengæld må fans af det armenske fodboldlandshold se langt efter ham ved VM, da Armenien kun blev 5’er i Danmarks gruppe.

Forrige1 of 5
Brug ← → tasterne på tastaturet til at skifte

MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER

MEST LÆSTE DE SENESTE 48 TIMER

Skriv en kommentar