Top-25: Profiler som ikke blev VM-udtaget

0
Brug ← → tasterne på tastaturet til at skifte

20. David Luiz, Brasilien & Chelsea

Den flamboyante forsvarsspiller med den karakteristiske hårpragt har kæmpet med skader over det meste af sæsonen og er først netop kommet tilbage til træningsbanen. Det har givet en masse spilletid til danske Andreas Christensen, men knap så belejligt har det været for David Luiz, som ikke er nået at blive fit tidligt nok til at blive inkluderet i brasilianernes VM-trup.

19. Javier Pastore, Argentina & Paris Saint-Germain

Pastore har fået en masse titler på CV’et i sin tid i PSG, men hans niveau har aldrig nået de højder, som der var forventninger til, da han blev hentet i Palermo i 2011 og især i de sidste to-tre sæsoner er han røget ud som en marginalspiller i PSG. Læg dertil, at den argentinske offensiv er skræmmende stærk på papiret. Derfor ikke noget overraskende fravalg i Argentina.

18. Jack Wilshere, England & Arsenal

Wilshere er en af de mest teknisk begavede engelske spillere fra sin generation. Han er en af få midtbanespillere med engelsk pas, der har visioner i sit spil og rent faktisk besidder en teknik og et pasningsspil på højt internationalt niveau. Derfor er mange englændere da også overraskede over at se, at den meget skadesplagede englænder ikke klarede cuttet til Gareth Southgates relativt uerfarne VM-trup.

17. Serge Gnabry, Tyskland & Hoffenheim/Bayern München

Gnabry lignede på et tidspunkt endnu én i rækken af talentfulde akademispillere fra Arsenal, der aldrig for alvor slog igennem på seniorniveau. Efter skiftet tilbage til Tyskland har 22-årige Gnabry dog gjort den tanke til skamme. Han har været en nøglespiller i Hoffenheims kvalifikation til Champions League og forventes at have en rolle at spille hos Bayern München i næste sæson, hvor han var udlejet fra i år. Desværre skadet og vil ikke blive sin skade kvit i tide til VM i denne omgang.

16. Mario Götze, Tyskland & Dortmund

Den tyske VM-helt fra 2014 har aldrig nået de højder, som man med rette havde troet efter hans hovedrolle i VM-finalen for fire år siden. Det sidste stykke tid har han kæmpet for at holde sig inde i landsholdsvarmen, men uheldigvis for Götze får han ikke chancen for at gentage eventyret fra for fire år siden.

Brug ← → tasterne på tastaturet til at skifte

Skriv en kommentar