Store overraskelser i Frankrigs VM-trup

1

Både Real Madrid-stjernen Karim Benzema og Patrick Vieira fra Manchester City, er begge blevet udeladt fra Frankrigs bruttotrup, som i stedet huser fem spillere med debut til gode.

Raymond Domenech har i dag udtaget sin bruttotrup til VM, og til forskel fra de andre udtagelser, der er foregået både i dag og de forgangne dage, blev denne en kende mere interessant.

Den største overraskelse må være, at Karim Benzema fra Real Madrid er blevet sorteret fra, til fordel for blandt andre Djibril Cissé fra Panathinaikos og Andre Pierre-Gignac fra Toulouse.

Desuden er både Samir Nasri og Patrick Vieira blevet vraget, og i stedet er valgt de noget mindre kendte Yann M’Vila og Mathieu Valbuena fra henholdsvis Stade Rennais og Marseille. De kan begge få debut for landsholdet, hvis de kommer videre fra bruttotruppen.

Frankrigs bruttotrup på 30 spillere:

Målmænd: Hugo Lloris (Olympique Lyonnais), Steven Mandanda (Olympique Marseille), Cedric Carrasso (Girondins Bordeaux), Mickael Landreau (Lille).

Forsvaret: Rod Fanni (Stade Rennais), Patrice Evra (Manchester United), Eric Abidal (Barcelona), Adil Rami (Lille), William Gallas (Arsenal), Sebastien Squillaci (Sevilla), Bacary Sagna (Arsenal), Anthony Reveillere (Olympique Lyonnais), Marc Planus (Girondins Bordeaux), Gael Clichy (Arsenal).

Midtbanen: Alou Diarra (Girondins Bordeaux), Lassana Diarra (Real Madrid), Jeremy Toulalan (Olympique Lyonnais), Franck Ribery (Bayern München), Yoann Gourcuff (Girondins de Bordeaux), Florent Malouda (Chelsea), Yann M'Vila (Stade Rennais), Abou Diaby (Arsenal).

Angrebet: Thierry Henry (Barcelona), Nicolas Anelka (Chelsea), Djibril Cisse (Panathinaikos), Sidney Govou (Olympique Lyonnais), Hatem Ben Arfa (Olympique Marseille),Mathieu Valbuena (Olympique Marseille), Jimmy Briand (Stade Rennais), Andre-Pierre Gignac (Toulouse).

Skrevet af Christian Hallas

1 kommentar

  1. Det undrer mig at Sebastien Frey ikke er udtaget… Ellers et stærkt hold.

    Tror Landreau bliver siet fra på målmandsposten, mens Adil Rami og Marc Planus formentlig ikke kommer med fra forsvaret. På midtbanen kunne man forestille sig at M’Vila og måske Diaby blev siet fra og så tror jeg ikke at Jimmy Briand og Djibril Cissé kommer med.

Leave A Reply