Egyptens landstræner: Salah spiller fredag

0

Egyptens landstræner Hector Cuper regner stærkt med at Mohamed Salah er kampklar til fredagens møde med Uruguay.

På fredag spiller Egypten deres første kamp ved denne VM-slutrunde, hvor modstanderen er Uruguay.

Der har været tvivl om, hvorvidt deres store profil, Mohamed Salah, blev kampklar til første opgør efter sin skade i Liverpools Champions League-finale mod Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Optakt: Egypten – Uruguay

Egyptens landstræner Hector Cuper er dog positiv.

"Det er stort set hundrede procent sikkert, at han spiller, men det er sagt med forbehold for uforudsete faktorer," fortalte Hector Cuper på et pressemøde torsdag.

"Vi prøver at tanke ham op med selvtillid. Lægerne giver ham muligheden for at spille eller ej. Jeg kender Salah godt og han frygter ikke noget. Man løber altid en risiko, når man spiller en fodboldkamp."

Egypten mødes med Uruguay klokken 14:00 på fredag i gruppe A.

Skriv en kommentar