Fabio Capello sender Walcott hjem

0

Det bliver ikke til noget VM-fodbold for Arsenals Theo Walcott, der sammen med fem andre aspiranter, må tage hjem fra den engelske VM-lejr i Sydafrika.

Der var blot en overraskelse at spotte, da den engelske landstræner Fabio Capello skar sin trup ned fra bruttotruppen på 30 mand til den endelige VM-trup på 23 spillere.

Theo Walcott kommer nemlig ikke med, og sammen med den lynhurtige højrekant måtte også Darren Bent, Adam Johnson, Tom Huddlestone, Leighton Baines og Scott Parker tage hjem.

Dermed bliver det til VM-deltagelse for Stephen Warnock og Joe Cole, der forinden var på kanten, og lige så den skadede Gareth Barry kan ånde lettet op, og konstatere, at han skal forsvare de engelske farver i Sydafrika.

Englands VM-trup på 23 spillere:

Målmænd: Joe Hart (Manchester City/Birmingham), David James (Portsmouth), Robert Green (West Ham).

Forsvaret: Jamie Carragher (Liverpool), Ashley Cole (Chelsea), Rio Ferdinand (Manchester United), Glen Johnson (Liverpool), Ledley King (Tottenham), John Terry (Chelsea), Matthew Upson (West Ham) og Stephen Warnock (Aston Villa).

Midtbanen: Gareth Barry (Manchester City), Michael Carrick (Manchester United), Joe Cole (Chelsea), Steven Gerrard (Liverpool), Frank Lampard (Chelsea), Aaron Lennon (Tottenham), James Milner (Aston Villa) og Shaun Wright-Phillips (Manchester City).

Angrebet: Peter Crouch (Tottenham), Jermain Defoe (Tottenham), Emile Heskey (Aston Villa) og Wayne Rooney (Manchester United).

Skrevet af Kasper Nielsen

Leave A Reply