VM-holdanalyse 2014: England

0

England er placeret i gruppe D ved VM 2014, hvor de skal møde Italien, Uruguay og Costa Rica. VM-guide.dk har analyseret England her.

Fakta:

Fulde navn: England
Hovedstad: London
National-stadion: Wembley Stadium (90.000 tilskuere)
Antal indbyggere: 53.013.000
Øgenavn til landsholdet: The Three Lions (De tre løver)
Placering på verdensranglisten: 11
Flest landskampe: Peter Shilton (125 kampe)
Flest mål: Bobby Charlton (49 mål)
Største sejr: Irland - England: 0-13 (31. juli, 1882)
Største nederlag: Ungarn - England: 7-1 (23. maj, 1954)

Englands største resultater:

EM:

Nummer 3 i 1968

VM:

Vinder i 1966

VM-erfaring:

1950: Gruppespil
1954: Kvartfinale
1958: Gruppespil
1962: Kvartfinale
1966: Vinder
1970: Kvartfinale
1982: Gruppespil
1986: Kvartfinale
1990: Fjerdeplads
1998: 1/8-finale
2002: Kvartfinale
2006: Kvartfinale
2010: 1/8-finale

Englands VM-erfaring:

Selvom England deltager ved VM for 14. gang, er det ikke et land, som har været prangende ved VM. De har godt nok vundet VM en enkel gang, men det er også det.

Det er godt nok for en stor fodboldnation som England, der har været en af de store skuffelse ved de seneste slutrunder.

Englands vej til VM 2014:

På et hængende hår lykkedes det England at blive nummer et i deres kvalifikationsgruppe foran Ukraine.

Undervejs gjorde England livet svært for dem selv ved at spille fire uafgjorte opgør, heriblandt mod mindre nationer som Polen og Montenegro.

Direkte til VM kom England dog, selvom det også blev til uafgjorte opgør mod Ukraine.
Heriblandt et ret heldigt et af slagsene på Wembley, hvor kun et straffesparksmål tre minutter før tid sikrede England det ene point.

Englands landstræner:

Navn: Roy Hodgson
Født: 9. august, 1947
Nationalitet: England
Landstræner siden: 2012
Træner-karriere: Halmstads BK, Bristol City, IK Oddevold, Örebro SK, Malmö FF, Neuschatel Xamax, Schweiz, Inter, Blackburn, Grasshopers, FC København, Udinese, De Forenede Arabiske Emitrater, Viking, Finland, Fulham, Liverpool, West Bromwich Albion, England.

Portræt:

Rutinerede Roy Hodgson startede sin trænerkarriere i det svenske, men det var for alvor i Malmö i 1985, at hans trænerkarriere tog fat. Hodgson første svenskerne frem til to mesterskaber i sin tid i klub og to pokaltitler.

Efter et smut forbi Neuschatal Xamax blev Roy Hodgson ansat som landstræner i Schweiz, som han førte frem til VM 1994, hvor de røg ud i 1/8-finalen til Spanien. Efter det succesfulde VM for Schweiz førte Hodgson også schweizerne frem til EM 1996.

I mellemtiden blev Roy Hodgson dog også ansat som træner i Inter, hvor han startede i 1995. Her førte han storklubben frem til en syvendeplads i Serie A i hans første sæson, men efter 1996-97 sæsonen forlod han klubben, efter at have ført dem frem til en tredjeplads.

Efterfølgende gik turen til Blackburn, hvor han var i et par sæsoner, men så gik turen til Grasshoppers, som han fik ført frem til en fjerdeplads i 1999-00 sæsonen.

I 2000 blev Hodgson ansat som træner i FC København, som han førte frem til mesterskabet, hvorefter han blev ansat hos Udinese, hvor han dog blev fyret i december 2001.

Efterfølgende gik turen til De Forenede Arabiske Emirater. Efter opholdet der gik turen til Viking og Finland, inden Hodgsons trænerkarriere tog fat igen. Det skete hos Fulham, hvor han var indtil 2010.

Her blev Roy Hodgson ansat af Liverpool, men her blev han fyret allerede i januar 2011. Hodgson gik dog kun jobløs en måned, hvorefter han blev ansat som manager hos West Bromwich Albion.

Den rutinerede manager blev den 1. maj 2012 ansat som ny engelsk landstræner på en fireårig aftale, hvor første opgave var EM 2012, hvor England røg ud i kvartfinalen. Herefter var opgaven, at komme med til VM 2014, hvilket også skete.

Analyse af Englands VM-trup 2014:

På papiret har det engelske landshold i de senere år været stærkt, men de har bare aldrig rigtig fået udfoldet deres potentiale, som de viser til dagligt i deres respektive klubber.

Med klassisk engelsk fight og individuelle stjerner, så har de alle forudsætninger for at klare sig godt.

Målmænd:

Med Joe Hart mellem stængerne, har England en af de bedste keepere, som de kan ønske sig. Med sine 196 cm rager Hart godt op i landskabet, og han har efterhånden fået opbygget sig en stor portion erfaring.

Forsvaret:

Skal man tale om en lille engelsk svaghed er det midterforsvaret. Gary Cahill er en fin spiller, men hvem skal være hans makker?

Lescott har ikke været udtaget til landsholdet i snart et år. Udover det svage punkt, så er England godt besat på backsene med Glen Johnson, Ashley Cole og Baines.

Midtbanen:

Den rutinerede engelske garde på midtbanen bliver formentlig den foretrukkende. Til Englands fordel taler det, at Steven Gerrard har gang i en af sine bedste sæsoner for Liverpool, men hvem skal være hans makker på midtbanen?

Det har ved tidligere lejligheder ikke fungeret med Gerrard og Lampard. Det er dog ikke Englands eneste problem, da deres kanter heller ikke er af højeste kvalitet, i forhold til man taler om et engelsk landshold.

Angrebet:

Angrebet derimod er ganske glimrende for englænderne, der har en brandvarm Daniel Sturridge, der kan få sit internationale gennembrud ved VM.

Derudover er der naturligvis Wayne Rooney og Danny Welbeck, som laver deres del af målene.

Englands VM 2014-trup:

Målmænd:

Joe Hart (Manchester City)
Ben Foster (West Bromwich Albion)
Fraser Forster (Celtic)

Forsvar:

Leighton Baines (Everton)
Gary Cahill (Chelsea)
Phil Jagielka (Everton)
Glen Johnson (Liverpool)
Phil Jones (Manchester United)
Luke Shaw (Southampton)
Chris Smalling (Manchester United)

Midtbane:

Ross Barkley (Everton)
Steven Gerrard (Liverpool)
Jordan Henderson (Liverpool)
Adam Lallana (Southampton)
Frank Lampard (Chelsea)
James Milner (Manchester City)
Alex Oxlade-Chamberlain (Arsenal)
Raheem Sterling (Liverpool)
Jack Wilshere (Arsenal)

Angreb:

Rickie Lambert (Southampton)
Wayne Rooney (Manchester United)
Daniel Sturridge (Liverpool)
Daniel Welbeck (Manchester United)

Bemærk: Truppen er tilføjet den 7. juni.

Leave A Reply