Capello: Cole skal være 100 % klar

0

Englands landstræner Fabio Capello er klar i mælet, når han skal vurdere, om Ashley Cole skal med i VM-truppen. Han skal kun med, hvis han er 100 % klar, siger han.

Chelsea FC-backen Ashley Cole har været plaget af en skade siden februar måned, eftersom han har haft brækket sin ankel, men nu begynder skadessituationen at lysne op.

Det forventes således, at Cole atter er tilbage den 25. april, hvor storklubben møder Stoke på hjemmebane i Premier League.

Englands landstræner Fabio Capello er meget kontant, når spørgsmålet falder på, om Ashley Cole for eksempel skal med til VM.

"Jeg er udmærket godt klar over, at alle spillere ikke vil være i den samme form. Nogle vil have spillet igennem hele sæsonen, mens andre kun har spillet i halvdelen,” lyder den klare melding fra Capello til FourFourTwo, og han uddyber:

”Hvis Ashley Cole for eksempel kun er halvklar, bliver han ikke udtaget til VM-truppen. Han er nødsaget til at spille. Han behøver kampe i benene, efter at have været ude i tre måneder."

Ashley Cole, der har rundet 29 år, står noteret for 77 optrædener for Englands A-landshold.

Skriv en kommentar