Paolo Guerrero er blevet indlemmet i Perus VM-trup, hvilket koster pladsen til den 22-årige midtbanespiller Sergio Pena.
Den 31. maj udtog Perus landstræner Ricardo Gareca sin VM-trup - uden den dopingdømte angriber Paolo Guerrero.
LÆS OGSÅ: Peru: Truppen til VM 2018
Men senere samme dag blev karantænedommen suspenderet, hvorfor den rutinerede skarpretter alligevel måtte komme med til VM.
Og det har Peru udnyttet. Således har de i dag tilføjet Guerrero i deres VM-trup. Det betyder samtidig, at den 22-årige midtbanespiller Sergio Pena, som var udtaget i første omgang, ikke kommer med til sommerens slutrunde.
Guerrero markerede sig så sent som i går aftes, hvor han scorede to gange i Perus 3-0-sejr over Saudi-Arabien.