Åge Hareide meddeler på dagens pressemøde, at det bliver Michael Krohn-Dehli, som erstatter Christian Eriksen i den danske startopstilling mod Sverige.
Den danske landstræner Åge Hareide udtalte tidligere i dag, at Christian Eriksen ikke kommer til spille lørdagens VM-testkamp mod Sverige, da Eriksens kæreste er højgravid.
I stedet for Tottenham-stjernen bliver det Michael Krohn-Dehli, der får chancen fra start i morgen mod vores svenske naboer. Det meddeler Hareide på dagens pressemøde.
"Det bliver Michael Krohn-Dehli der starter i stedet for Christian Eriksen i morgen," siger Hareide til bold.dk og fortsætter:
"Han er den spiller på vores hold, der bedst kan udfylde den rolle. Der er de andre midtbanespillere nok mere 6’ere eller 8’ere, hvis man vil bruge de udtryk."
Samtidig bekræfter Hareide, at hverken Nicklas Bendtner, Andreas Bjelland eller Andreas Cornelius er klar til spille VM-testkampen i morgen.