
Foto: Shutterstock
I søndag pådrog Diogo Jota sig en slem lægskade, og i dag kom den hårde dom.
Jota når ikke at blive klar til VM for Portugal. Det bekræftede Jürgen Klopp i dag.
"Det er virkelig ikke gode nyheder. Han misser VM. Det er en ret alvorlig skade i læggen, og nu starter processen. Det er virkelig triste nyheder for knægten, os og for Portugal," siger Jürgen Klopp ifølge BBC Sport.
25-årige Jota har hidtil spillet 28 A-landskampe for Portugal med ti scoringer til følge.
Portugals første møde i deres VM-kampprogram finder sted mod Ghana den 24. november.