CAS: Peru-anfører misser VM – får lang karantæne

0

Sportsdomstolen CAS har givet Perus anfører, Paolo Guerrero, en karantæne på 14 måneder. Dermed misser han VM-slutrunden i Rusland.

Paolo Guerrero kommer ikke til at kunne repræsentere sit land som anfører ved sommerens VM-slutrunde i Rusland.

Det er nu definitivt, efter at sportsdomstolen CAS har idømt ham en karantæne på i alt 14 måneder.

Guerrero blev i december måned sidste år idømt en etårig karantæne af FIFA, men den dom blev senere reduceret til seks måneder, hvilket betød, at han godt kunne spille for Peru under VM.

Derefter valgte det internationale dopingagentur, WADA, har anke sagen til sportens højesteret CAS, fordi man mente, at FIFA ikke havde afsagt en dom, der var efter reglementet. WADA ønskede en dom på mellem et og to år.

Guerrero valgte ligeledes at anke dommen til WADA, fordi han ønskede at blive renset fuldkommen.

CAS har dog valgt at straffe Peru-anføreren hårdere end FIFA med en samlet karantæne på 14 måneder.

34-årige Guerrero har på nuværende tidspunkt afsonet de første seks måneder af dommen, men han må altså sidde ude i de næste otte måneder.

Peru er landet i gruppe C sammen med Frankrig, Danmark og Australien.

Skriv en kommentar