Medie: Nagelsmann kræver højere Tyskland-løn

0

Julian Nagelsmann tøver efter sigende med at takke ja til jobbet som landstræner for Tyskland, da han kræver en højere løn. Det melder Kicker.

Tyskland står i skrivende stund uden landstræner, efter man for nylig valgte at stoppe samarbejdet med Hansi Flick.

Derfor leder det tyske fodboldforbund, DFB, nu med lys og lygte efter en afløser for Flick, og her skulle man særligt have én favorit.

Det drejer sig ifølge Kicker om Julian Nagelsmann, som man ønsker som den nye landstræner for Tyskland.

Nagelsmann tøver dog en anelse, og det skyldes lønnen, lyder det.

Tyskeren er angiveligt fortsat under kontrakt hos Bayern München, hvor han får syv millioner euro om året, svarende til cirka 52 millioner kroner.

Ifølge Kicker vil Nagelsmann dog skulle gå ned på omkring 30 millioner kroner årligt, hvis han takker ja til jobbet som tysk landstræner.

36-årige Julian Nagelsmann skulle derfor tøve med at sige ja, lyder meldingen.

Skriv en kommentar