Topholdene i gruppe H delte i porten

0

Denne tidlige aften mødtes topholdene i gruppe H, Japan og Senegal. Det endte med et 2-2-resultat, så holdene begge topper gruppen med fire point.

Både Japan og Senegal vandt deres første VM-kamp i gruppe H med 2-1. Dermed kunne vinderen af dagens kamp bringe sig uhyre tæt på videre avancement.

Kampen startede meget lige, og den var kun 11 minutter gammel, da bolden fandt vej til netmaskerne. Det var i Japans mål.

Senegals Youssouf Sabaly afsluttede, men japanernes målmand kunne ikke holde bolden, hvorfor han gav en ripost, som noget komisk ramte Sadio Mané på knæet, så den røg forbi keeperen og ind i målet til 1-0 til Senegal.

Japan var dog tæt på at svare hurtigt igen bare fire minutter senere, men Makoto Hasebe fik sin afslutning blokeret af en forsvarer fra Senegal.

Så gik det noget bedre i det 34. minut, hvor Japans Takashi Inui sendte bolden op i det lange målhjørne til udligningen 1-1.

Kort tid før pausefløjt kunne Genki Haraguchi havde bragt Japan på sejrskurs, men han overplacerede sin afslutning, og dermed stod der 1-1 på måltavlen, da spillerne gik til pause-te.

Efter en time var Japan tæt på at score endnu en gang af to omgange. Yuya Osako var først tæt på at score og siden hen fik Inui testet trekantssammenfoldningen, men uden den samme skarphed som fra første halvleg.

I stedet kunne Senegal bringe sig i front for anden gang i kampen. Moussa Wague modtog bolden i højre side på et indlæg fra venstre side, hvorefter han flot sparkede bolden op i nettet til 2-1.

Men bare syv minutter efter kom Japan igen tilbage. Den indskiftede Keisuke Honda kunne score til 2-2 efter noget klumpspil, og således har han nu scoret ved tre VM-slutrunder.

Begge hold pressede på for at få sejren til sidst, men ingen af dem havde succes med det. Derfor endte parterne med at dele i porten ved 2-2-slutresultatet.

Det betyder, at Japan og Senegal begge ligger i toppen af gruppe H med fire point hver. De andre to deltagere i gruppen, Colombia og Polen, som begge har nul point, mødes klokken 20:00 i aften.

Skriv en kommentar