Algeriets håb om videre deltagelse i VM-turneringen efter gruppespillet blev ødelagt efter et nederlag til Slovenien, og kun point mod England kan forny det håb. England derimod vil håbe at tromle de algeriske tropper.
England spillede skuffende 1-1 mod USA, og det har sat et unødvendigt pres på englænderne og ikke mindst Fabio Capello. Sejr i de sidste to kampe synes dog sandsynligt, da hverken Algeriet eller Slovenien virkede skræmmende i deres fælles opgør. Det engelske mandskab behøver dog at komme op i omdrejninger, hvis deres forhåbninger skal kunne realiseres.
Englænderne har et stjernespækket hold, og bejleren til VM-topscorerprisen, Wayne Rooney, kan meget vel bruge kampen mod Algeriet til at komme nærmere denne pris.
Wayne Rooney siger således til FIFA’s hjemmeside om kampen:
“Vi har en masse spillere, som kan score mål, men for at vi kan få et bedre resultat, bliver jeg nød til at spille bedre end sidste kamp og score. Jeg føler intet pres, for holdet spillet godt.”
Outsiderne til VM-titlen kan dog få noget af det pres lettet ved at køre Algeriet over, men Algeriet har dog noget at revanchere fra deres første kamp ved VM, og vil formentlig kæmpe, som de ikke har kæmpet før.
Et drop i Algeriets første kamp mod Slovenien gjorde, at Algeriet nu står med 0 point og to svære kampe i deres vej videre fra gruppespillet. Den algeriske lejr har dog meldt ud, at de vil være endnu mere klar til deres andet opgør end til deres første, og at de vil skabe en trussel for englænderne.
”Vi har flere talentfulde spillere, som kan få ting til at ske. Vi skal nok skabe det engelske hold problemer, og vi vil være mere ambitiøse, end vi var mod Slovenien. Det er en rolle, som passer os godt,” sagde den algeriske kaptajn, Anther Yahia, til FIFA’s hjemmeside.
Det ser sort ud for Algeriet, men måske underdog-rollen i kampen kan skabe nok pres på England til, at en overraskelse kan være på vej. En engelsk sejr må dog være formodet.
Hold øje med:
England – Gareth Barry: Gareth Barry er udset som spilleren, der skal vægte balancen på den engelske midtbane og give Frank Lampard og Steven Gerrard råderum i det offensive spil. England så ud til at mangle ham mod USA, og han kan meget vel være spilleren, der, på anonym vis, sikrer England sejren mod Algeriet.
Algeriet – Nadir Belhadj: Den algeriske back viste i første kamp mod Slovenien prøver på hans talent, og Nadir Belhadj vil være en af de største offensive trusler hos det algeriske mandskab.
Seneste nyt om holdene:
England: Centerforsvareren Ledley King, der til daglig spiller for Tottenham, er blevet skadet forud for kampen, og han var udset som en vigtig spiller for England. Den engelske presse frygter, at Kings VM kan være i fare.
Gareth Barry er dog tilbage på midtbanen ligeledes efter en skade, og det kan være med til at sikre en sprudlende engelsk offensiv. Der er desuden spørgsmål om, hvem der, efter Robert Greens drop, skal vogte kassen, og om hvem, der skal spille angriber sammen med Wayne Rooney.
Algeriet: Hos Algeriet kan der meget vel ligeledes være en ny målmand mellem stængerne, efter Chaouchi, der, ligesom Green, droppede i første kamp, angiveligt har pådraget sig en skade. Rais Bolhi vil vogte målet, hvis Chaouchi ikke bliver klar.
Forventede startopstillinger:
England:
David James
Glen Johnson – Jamie Carragher – John Terry – Ashley Cole
Aaron Lennon – Frank Lampard – Gareth Barry – Steven Gerrard
Wayne Rooney – Emile Heskey
Algeriet:
Faouzi Chaouchi
Rafik Halliche - Madjid Bougherra - Antar Yahia– Nadir Belhadj
Medhi Lacen – Karim Ziani – Hassan Yebda – Foued Kadir – Karim Matmour
Rafik Djebbour
England og Algeriet mødes klokken 20:30, og opgøret kan følges direkte på TV 2.
Skrevet af Christian Hallas.