VM-dommer: Eddy Maillet

0

VM-guide.dk går tæt på samtlige VM-dommere ved årets slutrunde. Vi tegner her et portræt af dommeren Eddy Maillet fra Seychellerne. Han er placeret i den afrikanske dommer-gruppe. 

Fakta:

Nationalitet: Seychellerne
Født: 19-10-1967
Sideerhverv: Dommerkoordinator
International siden: 2001

Seychellerne klinger ikke i mange fodboldtilhængers ører, og det er da heller ikke, fordi landet har polstret mange store fodboldspillere eller på nogen måde gjort sig bemærket på international plan. Derfor er den eneste måde, at opnå succes for en lille nation som Seychellerne, da også at levere en dommer til en af de store slutrunder, og så er det godt, at landet har Eddy Maillet.

Eddy Maillet startede sin internationale karriere som dommer i 2001, og det tog ham kun tre år at få en plads blandt de andre dommere, der skulle dømme Africa Cup of Nations i 2004. Her fik han lov at dømme to gruppekampe. To år senere skulle det vise sig, at Eddy Maillet også fik lov at dømme VM-kvalifikationskampe på det afrikanske kontinent. Samme år dømte Eddy Maillet tre kampe ved Africa Cup of Nations, blandt andet kvartfinalen.

I 2007 fik Eddy Maillet nogle andre turneringer at udfolde sig i, da han blev valgt som dommer både ved verdensmesterskaberne for U-17 og ved Asian Cup. I 2008 var han til gengæld tilbage på grønsværen i Afrika, hvor han ikke alene stod klar med fløjten i Africa Cup of Nations, blandt andet semifinalen mellem Egypten og Elfenbenskysten, men også det afrikanske svar på Champions League.

I 2009 lykkede det endnu en gang for Eddy Maillet at blive blandt dommerne, da verdensmesterskabet for U-17 blev sparket i gang, hvor han var dommer i tre af kampene. Samme år var turen kommet til verdensmesterskabet for U-20, hvor det ligeledes blev til tre kampe.

I år har Eddy Maillet været med til at dømme ni kampe ved VM-kvalifikationen til VM i Sydafrika. Derudover var han også blandt de udvalgte dommere ved Africa Cup of Nations. Eddy Maillet er udover sit arbejde som dommer også dommerkoordinationer for Seychellernes fodboldforbund, men nu skal han imidlertid til Sydafrika, da han er blevet valgt blandt de andre 28 dommere. Maillet dømmer sin første kamp ved slutrunden den 16. juni, når Chile og Honduras løber på banen.

Skriv en kommentar