VM-bosserne: Den danske vej

0

VM-guide.dk har i en eksklusiv aftale med Forlaget Turbulenz fået mulighed for at bringe kapitel 18 fra bogen, VM-bosserne. Kapitlet har fået titlen "Den danske vej".

VM-guide.dk kan i et samarbejde med Forlaget Turbulenz bringe kapitel 18 fra den nye bog, der hedder "VM-bosserne". Den går helt tæt på de tre VM-landstrænere Sepp Piontek, Bo Johansson og senest Morten Olsen.

Den danske vej

”Vi skal have hænderne op af lommerne, når vi kvalificerer os til en slutrunde. Vi er ikke gode nok til at glæde os over det. Danskerne er blevet alt for forvænte.” – Morten Olsen

Mange års venten forløses den 13. november 1985. På Landsdowne Road i Dublin cruiser det danske landshold sikkert til Mexico og verdensmesterskabet i fodbold. 96 år efter at Dansk Boldspil Union stiftes, er det en tysker, der fører Danmark ind i det eksklusive selskab blandt verdens bedste fodboldnationer. 12 år senere gentager en svensker bedriften. Og i 2002 fuldbyrder Morten Olsen det danske VM-hattrick.

Den 10. oktober 2009 står Morten Olsen på ny fadder til en VM-ekspedition, da Jakob Poulsens distanceskud sikrer Danmark en 1-0-sejr over de blå-gule fra hinsidan og en ny VM-billet. Slutspillet i Sydafrika er således Danmarks fjerde optræden på den globale scene i løbet af de seneste 24 år.

Morten: ”Hver gang, vi kvalificerer os til en slutrunde, skal vi have hænderne op af lommerne og armene helt op. Det skal vi, og det er vi slet, slet ikke gode nok til. Vi tager det som en selvfølge, at vi kvalificerer os, og der bliver et ramaskrig, hvis vi ikke gør. Danskerne er simpelt hen blevet forvænte.”

Sepp: ”Vi kan ikke bare regne med, at vi er med hver gang. Danmark har seks ud af syv gange været med til EM og er et af de lande i Europa, der har været med flest gange. Det tager man som noget naturligt. Det er det ikke. Vi glemmer, at vi kun er 5,4 mio. mennesker. Det er ingenting mod Sydkorea, Kina og Brasilien. Vi har 280.000 aktive fodboldspillere fra mikroput til Old Boys. Plus damer. Tyskland kan vælge mellem seks mio. fodboldspillere. Italien, Frankrig og Spanien ligger alle mellem to og tre mio.. Når vi så alligevel kan være med, er det fordi, vi har gode trænere i Danmark og nogle principper, vi holder fast i. Brasilianerne smider måske mange flere spillere væk. Hvis en ikke duer derovre, tager de bare den næste. Den luksus kan vi ikke tillade os i Danmark. Og tag aldrig kvalifikation som en selvfølge.”

Morten: ”Det var en anden tid, da vi kvalificerede os i 1986. Fordi man gjorde noget godt for 40 år siden, skal man ikke tro, det er nok at gøre det samme i dag. Jeg husker, da de paralympiske lege opstod som begreb. Danmark var med helt fremme og vandt den ene guldmedalje efter den anden. Nu er andre lande også begyndt at satse på handicapidræt, og så vinder vi pludselig ikke så mange medaljer længere. De store lande har flere ressourcer end os, og gør vi bare det samme som dem, kommer vi til kort.”

Sepp: ”Det er det samme i badminton. Vi havde Lene Køppen og Morten Frost. Pludselig kommer kineserne. Og håndbold? Hvad gør vi der, når Brasilien og de afrikanske lande for alvor satser på håndbolden? Vi glemmer, vi kun er et lille land, når vi tror, Danmark automatisk kan være med helt fremme.”

Morten: ”Samfundet og fodbolden har forandret sig over de sidste 20 år. Især to ting har forandret fodbolden. Politisk set var det, at muren faldt i 1989. Det skabte en række nye nationer. Jugoslavien blev til seks, eller i alt fald fire store fodboldnationer, hvoraf Slovenien og Serbien er med til VM. Kroatien er måske endda den største af de nye fodboldlande. Men der er jo også lande som Ukraine og Georgien. Konkurrencen på verdensplan er bare blevet større og hårdere. Samtidig skal man huske, at der var langt flere spillere fra udenlandske klubber på det hold, Sepp overtog. Okay, jeg ved godt, at SAS Ligaen er blevet bedre. Men vi kan ikke sammenligne os med de store landes ligaer. Det er utopi. Da Bosman-dommen gav spillerne mulighed for at kunne rejse frit, fik mange lande pludselig mulighed for at uddanne deres spillere i de bedste ligaer. Præcis som vi selv gjorde det i 80’erne. Ved et VM kommer stort set ingen af spillerne på de afrikanske hold fra klubber i Afrika. De er alle hentet i Europa. Ved sidste EM havde Kroatien blot én spiller med fra den kroatiske liga. Det var ham Modric, der i øvrigt blev solgt til Tottenham for 16 mio. pund. Vi har altid været gode til talentudvikling i Danmark. Jeg tror, det hænger sammen med vores foreningstradition. Da jeg var i Tyskland, tog man ikke talentudviklingen alvorligt. Inden genforeningen var de vel omkring 60 mio. mennesker. Så de regnede bare med, at spillerne kom helt automatisk.”

Sepp: ”Ja, det gjorde de. Tyskerne opdagede pludselig, at de bedste spillere i de største klubber var udenlandske. Først da gik det op for dem, at de måtte gøre noget. Nu er man begyndt at lave talentarbejde og samle talenterne i de største klubber. Tyskerne erkendte, at der ikke bare kom en ny Beckenbauer helt af sig selv.”

Morten: ”Og når tyskerne begynder at lave det samme talentarbejde som os, så har vi et problem. Så er vi ikke længere foran, og så har vi mistet vores niche. Det tyske fodboldforbund har givet Matthias Sammer en masse penge, så han kan udvikle de bedste tyske talenter. Han gør det skidegodt og er ihærdig, og de unge tyskere er begyndt at spille god fodbold. Og når tyskerne først begynder at spille fin fodbold, får alle andre problemer. Englænderne har akademier nu, før i tiden havde de kun skolefodbold. Også mange af de små lande kommer godt med. Schweiz bliver verdensmestre i U17. Hallo, altså. Schweiz? De andre sover ikke i timen. Belgien, der er et fodboldland, vi godt kan sammenligne os med, har derimod ikke været med til en slutrunde i mange, mange år. Det kan vi også selv risikere. Det tror danskerne bare ikke på. Men det kan ske.”

Så Danmark vil også i fremtiden have gode muligheder for at kvalificere sig til en af de store turneringer?

Morten: ”Både og. Det kan nemt gå galt, hvis vi ikke holder fast i det, vi er gode til og husker at udvikle det. I Danmark har vi gennem årene måske ikke haft så tydelig en fodboldkultur som svenskerne, for eksempel. De har altid kigget meget mod England. Den danske tradition har ligget midt imellem flere ting. Hvem skal vi ligne? Det har vi aldrig helt kunnet finde ud af. Men danskerne er kreative. Det tror jeg også, at Bo kan bekræfte. Kreativitet er et nøgleord i dansk fodbold.”

Bo: ”Det er dansk fodbolds styrke. Kreativiteten skal stimuleres, og den må man aldrig pille ud af danskerne, for det er lige præcis det unikke ved dansk fodbold. Det er derfor, Danmark – trods landets størrelse – alligevel gør sig gældende blandt de store.”

Sepp: ”Nu kommer der igen en stor dansk spiller, ser det ud til. Christian Eriksen er et stort talent. Han virker som en meget kreativ spiller, der bare lige skal modnes lidt.”

Morten: ”Selvom SAS Ligaen er blevet bedre, bliver spillerne først for alvor udviklet, når de kommer ud. De fem bedste ligaer når vi aldrig.”

Der er altid mange meninger om, hvordan holdet skal se ud. Hvordan har I det med det?

Morten: ”Det er fint, at mange kommenterer vores arbejde. Fodbold lever af, at folk har en mening om det. Men det kan også blive for meget ind imellem. Man skal aldrig lade sig diktere af pressens krav. Nogle gange forstår jeg godt kritikken af, hvorfor den ene eller den anden ikke med. Men vi kan jo ikke oplyse alt om, hvorfor de forskellige ikke er med. Vi skal lægge et puslespil, hvor brikkerne passer sammen. Det handler om holdet. Vi skal sætte det bedste hold med streg under hold og finde spillere, der gør hinanden bedre. Det er vores chance i Danmark. En af de bedste spillere på landsholdet i 70’erne var Kristen Nygaard. Sepp tog ham så ikke med på 80’er-holdet. Jeg forstår godt Sepp. Kristen Nygaard var en fantastisk spiller. Men skulle vi have haft ham med, skulle Sepp have lavet spillestilen om.”

Sepp: ”Så skulle alt have drejet sig om ham, og det ville være gået ud over helheden. Hvad så med Arnesen? Hvad med de andre kreative spillere?”

Morten: ”Det bliver også mit dilemma op til VM. Mange mener, der er en bestemt spiller, jeg bør tage med. ’Hvorfor fanden tager du ikke ham med, når han nu gør det så godt i udlandet,‘ siger de til mig. Men hvis du har to spillere, der er mere eller mindre lige gode, så kigger man altså på, at man skal være sammen i seks uger omkring et VM. Det er så vigtigt, at spillerne kan fungere sammen. Vi bliver jo en slags familie i de seks uger, hvor vi er tæt sammen. Sepp tog også den slags beslutninger i 86. På et tidspunkt bliver det som en lejrskole. Derfor skal du have nogen med, der har været der før. Nogen, som har prøvet det hele og som kan hjælpe både holdet og trænerne. Erfaring i den sammenhæng er guld værd.”

Hvornår afgør I, om en spiller ikke er god nok længere?

Morten: ”Som træner kan du ikke tænke på den enkelte, men jeg kan godt forstå kritikken fra medierne ind imellem. Den dag, du begynder at tænke på at gøre det, medierne vil have dig til, kan du godt holde op. Vi er også mennesker, og som træner knytter man naturligvis relationer til de spillere, der har været med i mange år. Men dem skal du være parat til at se bort fra den dag, hvor spilleren ikke er god nok længere. Der skal du være kynisk. Lige nu diskuterer man, om Christian Eriksen skal med til VM. Om han er for ung. Hvis han er god nok, og der er plads til ham, ja hvorfor så ikke? Men det kan også være, at du har brug for en spiller på 35, som mange dømmer for gammel. Er Eriksen gammel nok, er ham på 35 også ung nok … Det er noget vrøvl, at en fodboldspiller er for gammel, når han er over 30. Et landshold er i gennemsnit altid et par år ældre end et klubhold, når vi lige ser bort fra de spanske europamestre, der vist var omkring 24 i snit. Vi skal også tænke på, at vi ikke er England, Frankrig eller Brasilien. Vi har ikke så mange spillere at vælge imellem. Sætter man en erfaren spiller af, er det ikke sådan, at jeg bare dropper ham. Han får en forklaring. Så kan han forstå den eller ej. Men spillere har jo oftest svært ved at forstå, at de ikke skal spille. Under VM i 2002 satte jeg Heintze af. På det tidspunkt var han min anfører. Men Heintze fik problemer med varmen i Asien, og så kom en Niclas Jensen og overhalede ham. Niclas kunne ikke holdes tilbage, og han udviklede sig til at være bedre. Der må jeg kun tænke på holdet og intet andet.”

Bo: ”På et landshold er der ikke tid til tålmodighed. Spillerne skal være der hele tiden. Og de skal være gode nok og stabile. De kan godt spille en dårlig kamp, men de må ikke have for lavt et bundniveau. De ældste spillere, der hører til stammen, skal kun være med, hvis de er gode nok. Du kan aldrig etablere et tæt bånd eller et venskab med spillerne, for der kommer en dag, hvor du skal gøre det onde mod dem. Som træner må du ikke være bange for den slags beslutninger. Hvis spillerne ikke er gode nok, må de ud.”

Sepp: ”Ved EM i 88 oplevede jeg noget lignende. Der var diskussion om, hvem jeg skulle tage med. Jeg valgte at lade det hold spille, der havde kvalificeret os. Spillere, der i 80’erne havde løftet dansk fodbold til nye standarder. Det var Elkjærs, Arnesens og mange andres sidste slutrunde. Det kunne jeg godt se. Spørgsmålet var, om de skulle spille slutrunden, eller om jeg allerede skulle sætte de nye ind, Schmeichel, Faxe, Jensen og Kent Nielsen. Jeg blev kritiseret for, at jeg ikke bragte de unge spillere på banen med det samme. Vi tabte lidt uheldigt først til Spanien, og så tabte vi til Tyskland. Derefter skiftede jeg ud. Du er nødt til at træffe et valg. Hvad nu hvis jeg havde startet den første kamp med de nye, og det så heller ikke var gået? Så havde alle bagefter sagt: ’Hvorfor spillede Elkjær og Arnesen ikke?’ Det er altså ikke Malta, man møder ved en slutrunde. Det er de store, og derfor må man vurdere, hvordan holdet fungerer bedst. I 88 troede jeg, at de gamle kunne bære os igennem.”

Er der et klart favoritfelt til VM i Sydafrika?

Morten: ”Jeg synes umiddelbart, ét land overstråler alle andre. Det er Spanien. Det må glæde vores fodboldhjerter, når man ser et hold som Spanien. Deres måde at spille fodbold på er utrolig smuk. Spanien spiller både spektakulært og effektivt. I sidste ende handler det altid om at spille effektivt. Man skal ikke tro, at Sepp kun var interesseret i at spille smukt i 86. Han ville vinde. Men det var nu måden, vi spillede på. Jeg kan godt forstå, folk syntes, vi spillede smukt. Men Sepp ville hellere vinde 1-0 end at spille smukt. Vær sikker på det.”

Sepp: ”Selvfølgelig. Men nu lykkedes begge dele heldigvis mange gange dengang. Ja, Spanien må være blandt de helt store favoritter i Sydafrika. Men der er også Argentina, Brasilien, Italien og Tyskland. Vi har altid Tyskland med i favoritfeltet. Det er et turneringshold, der forstår at bygge sig selv op.”

Morten: ”Tyskerne har også individuelle kvaliteter. De har virkelig gode spillere. Men der er ingen garanti for, at dem, vi regner med på forhånd, så også bliver de store profiler. Nogle gange ser du jo, at de store spillere er slidte. Op til EM i 1988 spillede van Basten ikke hele sæsonen. Han blev først klar et par uger før EM, og han blev EM’s bedste spiller. Sådan er der ikke altid logik i tingene.”

Sepp: ”Ja, eller Danmark i 1992? Alle var gået på ferie, og pludselig skulle de alligevel med til EM. Vi slår tyskerne i finalen, fordi de var trætte efter at have været i træningslejr i ugevis. Danskerne spillede sig i form og blev kun bedre og bedre, mens de andre blev mere og mere trætte.”

Når det lykkes for Danmark at kvalificere sig, er vi så bare med som fyld?

Sepp: ”Selvfølgelig har vi en chance for at begå os ved VM i Sydafrika. Vi kommer i hvert fald videre fra den indledende gruppe. Om vi så går videre derfra, bliver et spørgsmål om, hvem vi møder.”

Morten: ”Hold da op med det der. Du kan ikke bare sige, at vi går videre ...”

Sepp: ”Hvad? Du vil da ikke sige, at du er bange for Japan? For de små japanere? Nej, nu må du holde op. Og vi er helt klart bedre end Cameroun. Holland kan vi også slå. De har ham Robben fra Bayern München. Han skal gøre det hele for Bayern lige nu. Men vi har et hold, der som regel fungerer som et hold.”

Morten: ”Selvfølgelig kan vi slå Holland. Men det kræver, at hele holdet er der, og at vi er fri for skader. Når man kvalificerer sig, skal man præstere over halvandet år. Ved et VM handler det om at finde formen i lige præcis de fire uger, man er af sted. Du får ikke en ny chance. Hvis vi som kollektiv er under niveau eller har for mange skader, som Bo havde ved EM i 2000, kan vi godt glemme alt om det.”

Bo: ”Ja, for fanden. Der var jo stort set ingen, der spillede dengang. De fleste løb og varmede op og forsøgte at blive klar. Det var en mareridtsturnering.”

Factfile:

Køppen, Lene
Tidligere dansk badmintonspiller, født den 5. maj 1953.
Vandt blandt andet VM i damesingle og mixeddouble samt All England-turneringen i damesingle i 1979 og 1980. Optaget i dansk idræts Hall of Fame.

Hansen, Morten Frost
Tidligere dansk badmintonspiller og landstræner, født den 4. april 1958 i Nykøbing Sjælland.
Vandt blandt andet All England-turneringen fire gange samt et utal af EM-, NM- og DM-titler.

Bosman-dommen
Dom afsagt af EU-domstolen i 1995. Slog fast, at professionelle fodboldspillere i EU har ret til at skrive kontrakt med en ny klub, når deres kontrakt udløber, uden at den gamle klub har krav på nogen form for kompensation. Opkaldt efter den professionelle belgiske fodboldspiller Jean-Marc Bosman.

Modric, Luka
Kroatisk fodboldspiller, født i Zadar, Jugoslavien, den 9. september 1985.
Har fra 2002 og til i dag som angriber scoret 44 mål i 172 kampe for Dinamo Zagreb, Mostar, Inter Zapresic og Tottenham Hotspur. Har scoret syv mål i 35 landskampe for Kroatien.

Sammer, Matthias
Tidligere tysk fodboldspiller og træner, født i Dresden, Østtyskland, den 5. september 1967.
Scorede fra 1985 til 1998 som midtbanespiller 84 mål i 291 kampe for Dynamo Dresden, VfB Stuttgart, Inter og Borussia Dortmund. Scorede seks mål i 23 landskampe for Østtyskland, scorede otte mål i 51 landskampe for Tyskland. Tidligere klubtræner i Borussia Dortmund og VfB Stuttgart. I dag teknisk direktør i det tyske fodboldforbund.

Robben, Arjen
Hollandsk fodboldspiller, født i Groningen, Holland, den 23. januar 1984.
Scorede fra 2001 til 2009 som angriber 52 mål i 233 kampe for Groningen, PSV Eindhoven, Chelsea og Real Madrid. Skiftede før sæsonen 2009-10 til Bayern München. Har scoret 11 mål i 45 landskampe for Holland.

Kristensen, Kristen Nygaard
Tidligere dansk fodboldspiller, født den 9. september 1949 i Sunds.
Scorede fra 1972 til 1982 som angriber 104 mål i 363 kampe for AZ Alkmaar. Spillede tidligt i karrieren i IHF. Sluttede karrieren i Nîmes Olympique, Uzès og Moriéres. Scorede fra 1970 til 1979 11 mål i 36 landskampe. Var i 1986-87 træner for Nîmes Olympique.

Bogen "VM-bosserne" kan købes online hos Forlaget Turbulenz, som står bag bogen.

Leave A Reply