Wieghorst om dansk komet: Det er meget positivt

0
VM fodbold

Foto: Shutterstock

Ifølge Morten Wieghorst, der er Danmarks assistenttræner, nærmer Celtic-danskeren Matt O'Riley sig landsholdet, efter han har været igennem en stor udvikling.

I 2026 venter den næste VM-slutrunde, og Danmark har derfor stadig nogle år til at forberede sig og få sammensat en slagkraftig trup.

Her er flere unge danskere på vej frem på den internationale fodboldscene, og én af dem er 22-årige Matt O'Riley, der tørner ud for Celtic.

Her har midtbanespilleren etableret sig som fast mand for det skotske storhold, og det har efterladt et positivt indtryk hos Morten Wieghorst.

Danmarks assistenttræner spår således i et interview med Football Scotland, at O'Riley snart kan havne på landsholdet, hvis han fortsætter de gode takter.

"Konkurrencen om midtbane-pladserne på landsholdet er meget stor, og han er oppe imod spillere fra Premier League. Det er er vigtigt at huske," siger Wieghorst og fortsætter:

"Men det ligner, at han vinder titlen med Celtic, hvilket er en rigtig god ting for spillerne. Når du ender med at vinde mesterskabet, får du som regel også mulighed for at spille international fodbold, så fra vores side er det meget positivt," lyder det fra assistenttræneren.

Matt O'Riley står noteret for seks U21-landskampe og to mål for Danmark.

Skriv en kommentar