Værtsnationen Sydafrika har ikke haft nogen problemer med at afsætte VM-billetterne, men i kontinentets øvrige lande er der billetkrise.
VM-billetsalget er forløbet som planlagt i Sydafrika på det seneste, efter at man besluttede, at sælge billetterne i de lokale supermarkeder også.
Samme succeshistorie kan man dog ikke melde fra kontinentets øvrige lande, hvor der blot er blevet solgt 40.000 VM-billetter.
"Det er utroligt skuffende," konstaterer FIFA's generalsekretær, Jerome Valcke ifølge Ritzau.
Valcke fortæller, at én af hovedårsagerne til dette sandsynligvis skal findes i, at det er meget dyrt at flyve mellem afrikanske lande.