Bekræftet: Danmarks startopstilling til VM-kval-skæbnekamp

0
Danmarks VM 2022-trup

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Danmarks startformation til aftenens afgørende opgør mod Skotland er nu annonceret. Der er skiftet fire spillere i forhold til seneste kamp.

Danmark skal bruge minimum et point i aften mod Skotland, hvis de skal sikre sig VM-billetten uden playoff.

Danskerne krydser klinger klokken 20.45 i aften mod Skotland på Hampden Park i Glasgow.

Hvis Danmark avancerer, så er det femte slutrunde i træk at man deltager.

Landstræner Brian Riemer har skiftet fire spillere i forhold til det seneste opgør mod Belarus, som endte med 2-2.

Jannik Vestergaard, Christian Nørgaard, Christian Eriksen og Jonas Wind er blevet fravalgt til startopstillingen.

I stedet har man foretrukket Joachim Andersen, Morten Hjulmand, Victor Froholdt og Rasmus Højlund.

Dermed er Højlund tilbage efter det maveonde, som tidligere prægede ham. Han har dog ikke trænet med holdkammeraterne siden i fredags. Søndag og mandag trænede han alene.

Danmarks startopstilling i 4-3-3:

Kasper Schmeichel

Rasmus Nissen Kristensen - Joachim Andersen - Andreas Christensen - Patrick Dorgu

Pierre-Emile Højbjerg - Morten Hjulmand - Victor Froholdt

Gustav Isaksen - Rasmus Højlund - Mikkel Damsgaard

Kampen fløjtes i gang klokken 20.45 og vises på TV 2 Charlie, TV 2 Sport og TV 2 Play.

Skriv en kommentar