Belgisk back færdig ved VM

0

Belgiens back, Anthony Vanden Borre, har pådraget sig en ankelskade, og derfor er han ude af resten af VM.

Anthony Vanden Borre fik chancen i stedet for førstevalget Toby Alderweireld, da Belgien spillede deres sidste kamp i gruppespillet mod Sydkorea.

26-årige Vanden Borre kommer dog ikke i spil mere ved dette VM, og det er der en helt naturlig og ærgerlig forklaring på.

Højrebacken pådrog sig nemlig en ankelskade mod slutningen af kampen.

"Anthony kommer ikke i spil mere under dette VM, men han bliver her hos holdet," siger Wilmots ifølge BBC.

Udover Vanden Borre er Vincent Kompany, Thomas Vermaelen og Laurent Ciman tvivlsomme til 1/8-finalen mod USA tirsdag.

Kompany har ikke trænet siden onsdag, mens Vermaelen først begyndte sin træning igen torsdag.

"Jeg håber, at jeg har alle tre spillere tilbage. Men vi må se på det på mandag," slutter Wilmots.

Skriv en kommentar