De to brødre, Jerome og Kevin Price Boateng, kan ende med at møde hinanden, når den sidste VM-gruppekamp skal afgøres, når Ghana og Tyskland krydser klinger.
Det er sjældent, at det sker, men ved VM-slutrunden til sommer, kan to brødre ende med at hilse på hinanden på hver deres side af banehalvdelen.
Det drejer sig om brødreparret Boateng. Hamburgs Jerome Boateng er med i Tysklands 27 mands store trup, mens Portsmouths Kevin Prince Boateng er udtaget til Ghanas bruttotrup på 30 spillere.
Begge brødre er født i Berlin, idet de har en tysk mor, mens deres far er fra Ghana. Kevin Prince Boateng har repræsenteret samtlige af Tysklands ungdomslandshold.
Men han har nu valgt at prøve lykken for Ghanas A-landshold, selvom han afviste tilbuddet tilbage i 2006.
Tyskland og Ghana krydser klinger i den sidste gruppekamp ved VM-slutrunden i Sydafrika.