Optakt: Brasilien – Tyskland

0

Brasilien og Tyskland mødes tirsdag aften i semifinalen ved VM 2014. Det bliver holdenes 22. møde nogensinde. Læs hele optakten her.

VM i Brasilien er nu gået til semifinalerne. Den første semifinale spilles i aften, og den står mellem værterne Brasilien og Tyskland.

Holdene har gennem historien mødt hinanden 21 gange. Brasilien har vundet 12 af disse kampe, mens Tyskland har kunnet juble efter fire sejre over brasilianerne. De sidste fem opgør er naturligvis endt uden vinder, uafgjort.

Holdenes vej til semifinalen:

Brasilien:

Brasiliens vej til semifinalen har ikke været helt så overbevisende, som man kunnet have forventet. Brasilianerne åbnede dog VM med en 3-1-sejr over Kroatien.

Herefter ventede Mexico, og det skulle vise sig, at blive et vanskeligt opgør med en storspillende Ochoa i Mexico-målet. Kampen endte 0-0, trods gode chancer i begge ender.

I Brasiliens sidste gruppespilskamp, skulle de op imod Cameroun. Her gjorde Neymar og co. kort proces, da de sikkert vandt med hele 4-1. Dermed vandt de gruppe A.

I 1/8-finalen ventede Chile, og det opgør blev ikke så let som mange brasilianere nok havde ventet. Chile gav dem kamp til stregen, og derfor skulle parterne ud i forlænget spilletid, efter 1-1 i den ordinære.

Den forlængede spilletid fandt ingen vinder, og dermed skulle holdene ud i straffesparkskonkurrence. Her var Brasilien overlegne, og de vandt derved 2-1, og fik dermed udbetalt kvartfinale-billetten.

I kvartfinalen tørnede Brasilien sammen med Colombia. Brasiliens anfører Thiago Silva sikrede en drømmestart, da han scorede efter syv minutter.

Hans forsvarskollega fik sendt bolden i nettet til 2-0, mens VM's helt store oplevelse og foreløbige topscorer, James Rodriguez, fik reduceret på et straffespark.

Med få minutter tilbage af opgøret, måtte Neymar lade sig udskifte i store smerter. Efterfølgende viste det sig, at holdets store stjerne har brækket en ryghvirvel. Dermed er hans VM sandsynligvis færdigt.

Brasilien vandt desuden kampen 2-1, og var således klar til aftenens semifinale.

Tror du, at Brasilien vinder aftenens kamp? Spil på kampen hos bet365 her.

Tyskland:

Tyskerne startede slutrunden ud som lyn og torden. Det var Cristiano Ronaldo og co., der blev fældet af den tyske maskine. Tyskland endte med at besejre Portugal med hele 4-0, og dermed var slutrunden i gang for tyskerne.

I næste opgør i gruppe G ventede Ghana. Det skulle vise sig, at maskinen denne gang blev bremset af en stærk holdpræstation af Ghana. Opgøret endte noget overraskende med et uafgjort 2-2-resultat.

I tyskernes sidste kamp skulle de op imod USA. Thomas Müller blev enlig målscorer efter 55 minutter, da han sørgede for en smal tysk sejr på 1-0.

Dermed var mandskabet klar til kvartfinalen. Her mødte de Algeriet. Opgøret fandt ingen vinder i den ordinære spilletid, der endte 0-0. Dermed skulle parterne ud i forlænget spilletid.

I den forlængede spilletid blev der sat trumf på. André Schürrle scorede efter 92 minutter, mens Mesut Özil udbyggede i det 120. minut. I de døende sekunder gik Djabou reduceret, men det var for sent. Tyskland vandt dermed knebent med 2-1 over Algeriet efter forlænget spilletid.

Tyskerne var derved klar til kvartfinalen, hvor Frankrig ventede. Mats Hummels headede tyskerne foran allerede efter 13 minutter. Begge hold kom til flere store muligheder, men der blev ikke scoret yderligere i kampen. Tyskland sikrede derved en sejr på 1-0 over Frankrig, og snuppede semifinale-billetten til aftenens kamp.

Får Tyskland revanche for VM 2002, og vinder opgøret? Spil på kampen hos bet365 her.

Fakta:

- Brasilien har nået semifinalen for første gang siden VM 2002, hvor de vandt VM-trofæet.

- Seleção har ikke tabt nogen af deres seks tidligere VM-semifinaler. De har vundet fire af dem, og spillet to uafgjort.

- Tyskland er det første mandskab til at nå semifinalen for fjerde VM i træk.

- Ud af disse fire, har de kun nået finalen en gang. Nemlig i 2002 mod netop Brasilien.

- Det vil kun være holdenes andet møde i VM-sammenhæng.

- Det første møde var som skrevet ved VM-finalen 2002, hvor Ronaldo scorede begge mål.

- Siden finalen i 2002, har de to hold mødt hinanden tre gange samlet set. De har vundet en kamp hver, og spillet den sidste uafgjort.

- De mødtes senest i august måned 2011. Tyskland vandt kampen 3-2 på mål af Schweinsteiger, Schürrle og Götze, mens Neymar og Robinho scorede for Brasilien.

- Brasilien har scoret i samtlige af deres ti seneste kampe mod Tyskland. Et gennemsnit på 2,2 mål per kamp.

- Neymar, der er ude med en rygskade, har stået bag halvdelen af Brasiliens mål ved dette VM - enten som målscorer eller oplægger.

- Brasiliens forsvarer og anfører, Thiago Silva, misser også opgøret, dog grundet karantæne. Brasilien har ikke tabt deres sidste ti kampe med Silva på holdet. Otte kampe er vundet, mens to er spillet uafgjort.

- Dante skal sandsynligvis afløse Silva. Dante har spillet 151 Bundesliga-kampe i alt for Bayern München og Borussia Monchengladbach.

- Dante er én af fire spillere i Brasiliens trup, der endnu ikke har fået ét spilleminut ved VM 2014.

- Intet hold har haft flere clean sheets end Tyskland ved dette VM. De har haft tre styks. Brasilien har kun haft et i deres fem kampe ligeledes.

- Brasilien har kun vundet én af deres sidste fire VM-kampe mod en europæisk modstander. Den sejr kom mod Kroatien i gruppespillet ved dette VM.

- Tysklands eneste nederlag i ni kampe til et sydafrikansk hold, skete ved den tidligere omtalte VM-finale 2002 mod netop Brasilien. Derudover har de vundet seks kampe og spillet to uafgjort.

- Tysklands seneste seks mål ved dette VM er blevet scoret af seks forskellige spillere.

- Kun Thomas Müller (med fire mål), har scoret flere mål end forsvarer Mats Hummels.

- Begge hold fik hjælp af deres forsvarere til at vinde kvartfinale-kampene. Brasilien fik hjælp af Thiago Silva og David Luiz. Mats Hummels scorede for Tyskland.

- Tysklands Miroslav Klose skal bruge et mål mere, for at være den mest scorende spiller i VM's historie. Han har lige nu scoret samme antal som Brasiliens Ronaldo, nemlig 15 mål.

- Klose er samtidig den eneste spiller fra hvert af holdene, som deltog ved VM-finalen 2002, hvor holdene sidst mødtes i VM-regi.

Head-to-head-statistik ved VM 2014:

Kampe spillet: Brasilien 5, Tyskland 5.

Mål scoret: Brasilien 10, Tyskland 10.

Mål per kamp: Brasilien 2, Tyskland 2.

Skud på mål: Brasilien 70 procent, Tyskland 70 procent.

Gennemsnitlige forsøg per kamp: Brasilien 16,4, Tyskland 14,8.

Frispark begået: Brasilien 96, Tyskland 57.

Gule kort: Brasilien 10, Tyskland 4.

Røde kort: Brasilien 0, Tyskland 0.

Løb per kamp: Brasilien 106,8 km, Tyskland 115,3 km.

Veludførte afleveringer: Brasilien 1.816, Tyskland 2.938.

Afleveringsprocent: Brasilien 70 procent, Tyskland 80 procent.

Seneste nyt om holdene:

Brasilien:

Brasilien må undvære holdets store stjerne Neymar, som har brækket en ryghvirvel. Han blev skadet i kvartfinalen mod Colombia, da han blev tacklet hårdt i ryggen af Colombias Juan Zuniga.

Neymar er sandsynligvis færdig ved dette VM. Der har været rygter fremme om, at Neymar måske kunne blive klar til en eventuel finale, men det er siden hen blevet afkræftet af landsholdslægen.

Neymar bliver sandsynligvis erstattet af Willian.

Derudover er Brasilien også uden anfører og forsvarer, Thiago Silva, som fik sig et gult kort mod Colombia. Da han havde et i forvejen fra tidligere i turneringen, har han derved karantæne i aftenens kamp.

Silva bliver sandsynligvis afløst af Dante. Derudover meldes der ikke om nogen skader.

Tyskland:

Tyskland må stadig undvære, Shkodran Mustafi, der er skadet, og heller ikke når at komme sig til en eventuel finale.

Per Mertesacker har døjet med influenza, så han vil blive testet til op til kampen. Derudover meldes der ikke om nogen skader, mens tyskerne heller ikke har nogen i karantæne.

Kommentarer inden opgøret:

Brasiliens landstræner, Luiz Felipe Scolari:

"Kampen vil ikke kun blive spillet for os selv, men for hele landet. For alt, hvad vi har drømt om, men også for Neymar og alt, hvad han har gjort for os," fortæller Scolari ifølge Sky Sports og fortsætter:

"Vi vandt i 2002, men jeg tabte mod tyskerne i 2008 med Portugal. Jeg tabte også til dem i 2006 med Portugal. Så jeg har en sejr og to nederlag mod Tyskland."

"Vi har en fantastisk gruppe af spillere, og vi har set alle Tysklands kampe. Vi har haft scouts ude til deres to sidste kampe, og de fortæller os, at vi kan slå dem. Jeg kender deres startformation og hvordan de løber på banen. Jeg ønsker at fortælle brasilianerne, at vi gør vores bedste og gør hvad vi tænker er nødvendigt."

Tysklands landstræner, Joachim Löw:

"Vi har været med ved de sisdte fire VM-semifinaler, og det viser, at vi konstant holder et højt niveau. Det er et højdepunkt nu. Det er et noget specielt og fantastisk. Jeg ser meget frem til opgøret, og spillerne gør det samme," fortæller Löw ifølge Sky Sports.

"Det tror jeg også, at alle tyskerne gør. Og en ting er sikkert: Vi vil gøre alt for at komme til at spille på Maracana i Rio igen den 13. juli. Vi er ikke færdige endnu."

"Vi ved alle, hvor stærke Brasilien er. De har været de store favoritter lige fra starten, og deres spillerne har levet flot op til forventningerne."

"Vi vil nu udføre en god plan, og give Brasilien en hård kamp. Chancerne er endnu til stede, og det kommer til at dreje sig om marginaler i forhold til, hvem der når finalen."

Hold øje med:

Hulk (Brasilien):

Hulk har en stor styrke og et vanvittigt hårdt spark. Han har især imponeret i kampene mod Chile og Colombia.

Da Neymar nu er ude, vil Hulk være nødsaget til at tage mere ansvar, og det vil sandsynligvis ikke forhindre ham i at spille op til sit maksimale. Han har endnu ikke scoret, men tirsdag aften kan blive Hulks store aften.

Thomas Müller (Tyskland):

Thomas Müller kan afgøre kampe for Tyskland. Det har angriberen også vist tidligere i denne turnering. To gange er han tilmed blevet kåret som "Man of the match".

Müller har hidtil scoret fire mål i sine fem kampe. Samtidig står han også noteret for to assists.

Forventede startopstillinger:

Brasilien (4-2-3-1):

Julio Cesar

Maicon - David Luiz - Dante - Marcelo

Luiz Gustavo - Fernandinho

Hulk - Oscar - Willian

Fred

Tyskland (4-3-3):

Neuer

Lahm - Boateng - Hummels - Höwedes

Khedira - Schweinsteiger - Kroos

Özil - Müller - Götze

Bud på kampens resultat:

Brasilien 2-1 Tyskland.

Brasilien er ganske vist uden deres største profil, Neymar. Men jeg tror, at det vil gøre, at nogle af de andre profiler på holdet træder endnu mere i karakter. Samtidig har Brasilien også deres store tolvte mand i ryggen. Det betyder meget.

Jeg tror, at Hulk kan få en stor kamp, og han vil muligvis stå bag den ene scoring. Den anden kunne godt blive scoret på en dødbold. Jeg tror dog, at Müller også kommer på tavlen. Altså ingen rekord til Klose, tror jeg. Desværre - for man under manden det.

Tror du også, at Brasilien vinder opgøret? Eller tror du mere på Tyskland? Spil på kampen hos bet365 her.

Praktisk information:

Kampens dommer: Marco Rodriquez (Mexico)

Stadion: Estadio Mineirao, Belo Horizonte

Spille-tidspunkt: 22:00

Vises på: TV 2

Leave A Reply