Doping-status ved VM 2014: Over 1.000 negative prøver

0

Over 1.000 doping-prøver er i alt blevet foretaget før og under VM-slutrunden i Brasilien, men status er, at samtlige har været negative.

Der hersker ingen doping ved VM i Brasilien. Det står fast, efter at over 1.000 doping-prøver er blevet afleveret, mens alle har været negative.

"Vi har ikke fundet forbudte stoffer, hverken før eller under slutrunden," forklarer Jiri Dvorak, det internationale fodboldforbunds (FIFA) medicinske chef, ifølge Ritzau.

Samtlige 736 spillere har afleveret både blod- og urinprøver. I perioden 1. marts til 11. juni blev der afleveret 777 prøver, oplyser Dvorak.

Derudover er der foretaget 232 doping-prøver under selve slutrunden, og alle disse prøver har altså foreløbig været negative.

VM i fodbold har dog ikke altid været fri for doping. Ved VM i USA tilbage i 1994, fik Argentinas store fodboldlegende, Diego Maradona, i fælden, efter at argentinerne havde spillet mod Nigeria.

Skriv en kommentar