VM-guide.dk giver dig i denne artikel indblik i VM-slutrunderne, som blev afviklet i perioden 1930-1958. VM-guide.dk's skribent Ronni Bødker giver dig et indblik i de største højdepunkter fra slutrunderne.
Verdensmesterskabet 1930: Uruguay
Fakta:
- Vinder: Uruguay
- To’er: Argentina
- Bronze: USA
- Topscorer: Guillermo Stabilé (ARG) - 8 mål
Verdensmesterskaberne i Uruguay tilbage i 1930 var den første officielle slutrunde arrangeret af FIFA. Uruguay blev valgt som værtsnation, da landet var forsvarende olympiske mestre fra OL i 1928 og derfor blev de betragtet som værende regerende verdensmestre. Derudover blev der bygget et stadion netop til at huse slutrunden og som en sidste fjer i hatten tilbød nationens fodboldforbund at refundere alle omkostninger, som de deltagende lande måtte have.
Turneringen var den hidtil eneste, der ikke havde et kvalifikationsspil og alle nationer der var medlem af FIFA havde muligheden for at stille op. Men på grund af den lange rejse og mulige økonomiske problemer for spillerne efterfølgende, var der ingen europæiske hold tilmeldt, da tilmeldingsfristen udløb den 28. februar 1930.
Dette fik det uruguayanske fodboldforbund til at forsøge at få England med, selvom ingen af de fire ”home nations” var en del af FIFA på daværende tidspunkt. De afslog dog tilbuddet, hvilket betød, at de første verdensmesterskaber ikke havde europæiske deltagere blot to måneder før turneringen skulle starte. Men efter FIFA-præsident Jules Rimet havde taget affære, lykkedes det alligevel at få lokket fire europæiske nationer med til turneringen. Dette betød, at følgende hold stillede op til turneringen, der startede den 13. juli 1930:
- Argentina
- Belgien
- Brasilien
- Bolivia
- Chile
- Frankrig
- Jugoslavien
- Mexico
- Paraguay
- Peru
- Rumænien
- Uruguay (Værtsnation)
- USA
Frankrigs Lucien Laurent scorede det første mål under et verdensmesterskab i fodbold, da han bragte Frankrig på 1-0 mod Mexico i den ene af to simultant spillede åbningskampe, en kamp, som endte med en fransk sejr på 4-1. Den anden kamp, der blev spillet var USA mod Belgien. Denne kamp endte med en amerikansk sejr på 3-0, og dermed turneringens første cleansheet.
Gruppe A bød også på VM’s første straffespark, begået i kampen mellem Argentina og Mexico. Kampen bød ikke bare på det første straffespark, men på de fem første, og de tre første afbrændere.
Gruppen endte dog med en argentinsk puljesejr foran Chile, efter en 3-1-sejr over netop Chile, med Frankrig og Mexico på de efterfølgende pladser. Gruppen var desuden den eneste på fire hold.
Jugoslavien overvandt overraskende Brasilien i gruppe B’s første kamp og med en sejr over Bolivia havde de vundet gruppe B, selvom Brasilien var forhåndsfavoritter. Bolivia sluttede sidst efter to gange 4-0-nederlag.
Gruppe C’s første kamp mellem Peru og Rumænien bød på to historiske begivenheder. Den første var det første røde kort i VM-historien, uddelt til Placido Galindo fra Peru. Samme kamp har den tvivlsomme ære af at være den dårligst besøgte kamp, med kun 2.459 tilskuere officielt, men uofficielt beretter flere om kun 300 tilskuere.
Ingen af holdene vandt dog gruppen. Det gjorde gruppens sidste hold Uruguay derimod efter sejre over de to førnævnte. Første hattrick i VM-historien faldt i gruppe D’s anden kamp mellem USA og Paraguay. Målscoreren var Bert Patenaude fra USA, der skulle bruge 50 minutter af kampen på at score målene. Han gav dermed også USA gruppesejren, da de også vandt den første kamp 3-0 over Belgien.
Historiens første VM-finale blev spillet på Estadio Centenario i Montevideo mellem hjemmeholdet Uruguay og deres naboer Argentina. Kampen endte med en 4-2-sejr til Uruguay, der dermed vandt deres og historiens første officielle verdensmesterskab.
Verdensmesterskabet 1934: Italien
Fakta:
- Vinder: Italien
- To’er: Tjekkoslovakiet
- Bronze: Tyskland
- Topscorer: Oldrich Nejedly (CZE) - 5 mål
Verdensmesterskaberne i 1934 blev afholdt i Italien, som den første europæiske nation. Turneringen var den første, der havde et kvalifikationsspil inden selve slutrunden. 32 hold deltog i kvalifikationen, hvoraf de 16 nåede slutrunden, heriblandt den første afrikanske deltager, Egypten.
I forhold til den første slutrunde, var gruppespillet afskaffet. Dette betød, at de 16 deltagende nationer gik direkte videre til 1/8-finalerne.
Dette blev samtidig den første slutrunde, hvor der kun var europæiske hold i kvartfinalen. Den første af disse måtte ud i omkamp, efter at Italien og Spanien ikke kunne afgøre deres første kamp efter 120 minutters spil.
Finalen blev spillet på Stadio Nazionale de PNF i Rom. Omkring 45.000 tilskuere mødte op til kampen, hvor Italien vandt deres første verdensmesterskab, efter en 2-1-sejr over Tjekkoslovakiet.
Verdensmesterskabet 1938: Frankrig
Fakta:
- Vinder: Italien
- To’er: Ungarn
- Bronze: Brasilien
- Topscorer: Leônidas (BRA) - 7 mål
Verdensmesterskaberne i 1938 indeholdte mange kontroverser. Den oprindelige idé var at turneringen skulle gå på skift mellem Sydamerika og Europa, men FIFA’s daværende præsident Jules Rimet fik overtalt FIFA til at afholde turneringen i Frankrig, hvilket fik flere syd- og nordamerikanske nationer til at boykotte turneringen.
Dette resulterede i, at kun tre af de 16 kvalificerede hold ikke var fra Europa, nemlig Brasilien, Cuba og Hollandsk Ostindien (Indonesien i dag). Ydermere kom der kontroverser i form af et af de hold, der kvalificerede sig, ikke kunne deltage. Østrig havde formelt kvalificeret sig til turneringen, men på grund af Anschluss i marts 1938, altså Tysklands anneksion af Østrig, blev de forhindret i at stille op.
FIFA valgte derefter at spørge England om de ville overtage pladsen, men de valgte imidlertid at takke nej. Det blev derfor besluttet fra FIFA’s side ikke at tildele den manglende plads til et nyt hold, selvom Letland lå lige for, eftersom de var blevet nummer to i kvalifikationen. Derudover blev Spanien det første land til ikke at stille op på grund af krig (Den spanske borgerkrig).
Selve turneringen forløb dog i samme stil som den foregående fire år før, med knock-out-kampe fra starten, dog med den ændring af Sverige første trådte ind i turneringen i kvartfinalen, da de havde trukket Østrig som modstander. Italien endte dog igen i finalen, denne gang mod Ungarn. Det endte igen med en italiensk sejr, som lød på 4-2. Italienerne var dermed det første land til at vinde to verdensmesterskaber i træk.
Pause pga. anden verdenskrig
Startskuddet til anden verdenskrig lød ikke lang tid, efter at italienerne havde genvundet verdensmesterskabet. Dermed blev alle internationale sportskonkurrencer sat på standby, hvilket altså også galt verdensmesterskabet i fodbold.
På grund af krigen endte Italien med at beholde trofæet i yderligere tolv år, altså samlet 16 år, hvilket er rekord. Oprindeligt havde Tyskland og Brasilien budt på slutrunden, men på grund af krigsudbruddet, blev der ikke stemt om det.
Verdensmesterskabet 1950: Brasilien
Fakta:
- Vinder: Uruguay
- To’er: Brasilien
- Bronze: Sverige
- Topscorer: Ademir (BRA) - mål
I 1950 vendte slutrunden igen tilbage. Selvom turneringen havde været populær før krigsårene, var det svært at finde en nation, der ville lægge græs til. Dels fordi mange ikke så en idé i at afholde et verdensmesterskab kort tid efter så stor en krig, og dels fordi mange lande simpelthen ikke havde pengene til at afholde det. Men i 1946 bød Brasilien alligevel ind, men på den betingelse at turneringen blev afholdt i 1950 i stedet for 1949, som FIFA havde planlagt det.
Turneringen blev ligesom den foregående ramt af afbud. Først trak Skotland sig, da de ikke var blevet britiske mestre. Siden hen trak også Tyrkiet og Indien sig, sidstnævnte fordi FIFA ikke ville lade dem spille i bare tæer. For at erstatte holdene inviterede FIFA både Portugal og Frankrig. Portugal sagde dog nej tak. Frankrig trak sig dog senere, da de fandt ud af, at der var for langt mellem deres spillesteder og værtsnationen ikke ville ændre det.
Selve turneringen bød på et gensyn med gruppespillet, der ikke havde været brugt de to foregående slutrunder – til gengæld bød den også på afskaffelsen af knock-out-runden. Oprindeligt skulle de 16 hold have været inddelt i fire gruppe á fire, men på grund af afbuddene endte gruppe C med tre hold og gruppe D med bare to.
Efter gruppespillet, skulle de fire gruppevindere (Brasilien, Spanien, Uruguay og Sverige) mødes i et sidste gruppespil, hvor vinderen ville vinde verdensmesterskabet. For turneringen endte det heldigvis med at Brasilien og Uruguay skulle afgøre det mellem sig og de skulle spille mod hinanden i sidste runde, hvilket altså blev betragtet som finalen. Favoritterne fra Brasilien endte dog med at måtte strække sværd overfor de tidligere verdensmestre fra Uruguay, selvom de kom foran 1-0 i anden halvleg, tabte de kampen 2-1 og Uruguay vandt overraskende deres andet og hidtil sidste verdensmesterskab.
Verdensmesterskabet 1954: Schweiz
Fakta:
- Vinder: Vesttyskland
- To’er: Ungarn
- Bronze: Østrig
- Topscorer: Sándor Kocsis (HUN) -11 mål
Verdenmesterskaberne i 1954 fik allerede sin vært i 1946, samtidig med værterne for mesterskaberne fire år før blev fundet. Schweiz var eneste land, der ville afholde det, hvilket samtidig passede med at FIFA havde 50-års jubilæum i 1954, og det derfor ville være passende at afholde slutrunden i verdensorganisationens hjemland. Det blev samtidig den første slutrunde, der blev sendt på tv.
Slutrunden bød igen på fire grupper med fire hold, men denne gang var knock-out-kampene indført igen, hvilket betød, at nummer et og to fra grupperne avancerede. Holdene blev delt ind efter følgende system: To af de otte seedede hold (baseret på verdensranglisten) og to af de otte useedede hold. Oveni det blev det bestemt at de seedede hold skulle møde de useedede og ikke hinanden. Derfor blev der kun spillet to kampe per hold og en playoff-kamp, hvis to hold endte på samme pointtal.
Kun to af de seedede hold gik ikke videre fra gruppespillet. Italien røg ud til værtsnationen Schweiz, mens Tyrkiet, der havde overtaget Spaniens seedning efter at have slået dem i kvalifikationen, tabte til Vesttyskland, der var useedet på grund af deres ekskludering fra FIFA frem til 1950 som følge af krigen. Kvartfinalerne sendte både Brasilien og England ud af turneringen, samt værtsnationen Schweiz, der tabte med hele 7-5 til tilbagevendte Østrig.
Semifinalerne parrede de forsvarende verdensmestre fra Uruguay med forhåndsfavoritterne fra Ungarn, mens outsiderne Vesttyskland mødtes med Østrig i den anden kamp. Ungarn endte med at vinde deres kamp efter forlænget spilletid og to to-måls føringer, mens Vesttyskland nærmest cruisede mod finalen ved at vinde med hele 6-1.
Finalen bliver i dag kaldt Miraklet i Bern. Vesttyskland kom ind til kampen som de klare underdogs. Dette gjorde de, efter at have tabt 8-3 til Ungarn i gruppespillet og det faktum, at Ungarn ikke havde tabt i deres seneste 32 kampe. Ungarerne gik også friskt til værk og efter bare otte minutter var de foran 2-0, blandt andet på mål af legendariske Ferenc Puskás. Men bare ti minutter senere havde tyskerne udlignet. 2-2 holdt indtil langt inde i anden halvleg, indtil tyskernes Helmuth Rahn scorede sit andet mål i kampen, til 3-2. Han havde nu både scoret det udlignende mål og det afgørende mål.
Tyskerne endte med at holde stand, selvom ungarerne scorede et mål kort før tid. Heldigvis for tyskerne blev målet dømt offside og de kunne til sidst løfte Jules Rimet-trofæet i vejret. Endnu mere imponerende bliver det af at tyskerne vandt turneringen, med et hold kun bestående af amatører. Det er den første og eneste gang nogensinde, at et hold udelukkende bestående af amatører vandt verdensmesterskabet. Ungarerne stillede også op med amatører, men det var, som alle andre kommunistiske lande, kun på overfladen dette var tilfældet, da de reelt var professionelle.
Verdensmesterskabet 1958: Sverige
Fakta:
- Vinder: Brasilien
- To’er: Sverige
- Bronze: Frankrig
- Topscorer: Just Fontaine (FRA) - 13 mål
Set med danske øjne var dette mesterskab specielt. Det var nemlig første gang, at det danske landshold deltog i kvalifikationen, omend de tabte alle fire kampe til England og Irland. Det første danske mål blev scoret af Aage Rou Jensen efter 85 minutter af den første kvalifikationskamp mod Irland.
Selve turneringen holdt fast i de 16 deltagende nationer, der startede op i fire grupper á fire, med to avancerende hold og efterfølgende knock-out-spil. Nu blev gruppespillet dog ændret til at der skulle spilles alle mod alle, i modsætning til fire år før.
Samtidig ændredes reglerne for en uafgjort kamp, der hidtil var gået i forlænget spilletid. Nu stod resultatet fast efter 90 minutter. Endte gruppens et’er og to’er på samme pointtal, afgjorde målforskellen kampen. Var det gruppens to’er og tre’er, skulle der spilles en playoff-kamp om videre avancement.
For første og eneste gang var samtlige fire britiske nationer til start ved et VM, men kun Nordirland og Wales kom videre fra gruppe spillet, på bekostning af henholdsvis Tjekkoslovakiet fra gruppe 1 og Ungarn fra gruppe 3, begge gange efter playoff-kamp. Mest sikre sejr i kvartfinalen tilfaldt Frankrig, da de slog Nordirland med komfortable 4-0.
Ellers gik også værtsnationen Sverige, de forsvarende mestre Vesttyskland og Brasilien, med en ung Pelé på holdet, videre til semifinalen - en semifinalerunde, hvor Sverige slog tyskerne og Pelé med et hattrick sendte Frankrig ud med 5-2.
Svenskerne kom bedst fra start i finalen mod Brasilien og var foran 1-0 efter bare fire minutter. Men bare fem minutter senere udlignede Vává svenskernes føring, og før pausen havde han også bragt brasilianerne foran. Og på yderligere mål af legenderne Pelé og Zagallo, vandt brasilianerne deres første verdensmesterskab med hele 5-2.