Chile krævede, at Ecuador skulle fratages deres VM-plads, men FIFA har nu afgjort, at Ecuador beholder VM-billetten.
Chile påstod at have bevis for at Ecuadors spiller Byron Castillo, der medvirkede i VM-kvalifikationskampene ikke var født i Ecuador, men i stedet Colombia.
FIFA har set nærmere på sagen, og fredag kom dommen.
Afgørelsen lyder på at Ecuador beholder VM-pladsen.
Chile påstår ligeledes, at Castillo skulle være 26 år og ikke 23 år, som Ecuador har indberettet.
Chile har fortsat mulighed for at appellere FIFA's afgørelse, hvis de ønsker dette.