Medie: Sydamerikansk hold kan smides ud af VM

0

Foto: Shutterstock

Efter tvivl om højrebacken Byron Castillos nationalitet kan Ecuador blive smidt ud af VM, og deres plads ved slutrunden vil i givet fald gå til et andet hold.

En større skandale kan føre til, at Ecuadors landshold bliver smidt ud af VM forud for den kommende slutrunde, der efter planen spilles i Qatar til efteråret.

Det melder flere medier, som blandt andre tæller portugisiske Record.

Problemet drejer sig om den 23-årige højreback Byron Castillo, som har spillet flere kampe for Ecuador i VM-kvalifikationen.

Tilbage i september måned betvivlede det paraguayanske fodboldforbund Castillos nationalitet, og nu har sagen så været i retten.

Her kom der flere beviser frem om, at Byron Castillo faktisk skulle være columbianer, og det kan få store konsekvenser for Ecuadors landshold.

FIFA's mening om sagen er endnu ukendt, men der spekuleres i, at det kan føre til en pointfratrækkelse i de kampe, Castillo har medvirket i.

Der drejer sig om hele otte kvalkampe, og derfor holder Chile og Peru, der endte på henholdsvis 5. og 6. pladsen og altså ikke kvalificerede sig til VM, nøje øje med situationen.

Skriv en kommentar