Gordon Banks er død

0

Den engelske målmandslegende Gordon Banks, der var med til at vinde VM med England i 1966, er i dag død i en alder af 81 år.

En af Englands allerstørste fodboldlegender er i dag gået bort.

Der er tale om keeperen Gordon Banks, der stod samtlige kampe, da det engelske mandskab i 1966 på hjemmebane vandt VM. Det er samtidig eneste gang, at englænderne har formået at sikre sig verdensmesterskabet.

De fleste husker dog nok bedst Banks for VM-slutrunden i 1970 i Mexico, hvor han diskede op med en helt fænomenal redning på et hovedstød fra Brasiliens Pelé.

Det blev til 73 landskampe for Banks, som af FIFA blev kåret til årets målmand ikke færre end seks gange. Han indstillede karrieren i 1973.

Banks, der i de seneste år har kæmpet med kræft, blev 81 år.

Skriv en kommentar