Hjulmand: Kasper Schmeichel er førstevalg

0
Kasper Schmeichel

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Landstræner Kasper Hjulmand slår fast, at 36-årige Kasper Schmeichel er førstevalg i det danske mål, selvom Frederik Rønnow banker på døren.

Kasper Schmeichel har igennem en årrække været Danmarks førstemålmand, og det er han fortsat.

Det slår landstræner Kasper Hjulmand fast forud for de kommende landskampe, hvor holdet møder San Marino og Finland.

"Det skal afgøres hurtigt, så det ikke bliver et tema. Kasper står, så det er sådan, det kommer til at være," udtaler Hjulmand til bold.dk.

Han understreger dog, at Frederik Rønnow i den grad banken på døren.

"Jeg vil på samme tid sige, at konkurrencesituationen aldrig har været hårdere," siger landstræneren og uddyber:

"Det gælder både nu og i fremtiden, og Frederik har taget nogle rigtig, rigtig store skridt. Specielt henover foråret, og nu banker han virkelig på," lyder det fra Kasper Hjulmand.

Kasper Schmeichel har repræsenteret Danmark 91 gange i karrieren.

Skriv en kommentar