Medie: Andreas Christensen er ikke med mod Frankrig

0

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Andreas "AC" Christensen er ikke med i Danmarks Nations League-kamp mod Frankrig, fordi hans kone snart er ved at gå i fødsel. Det skriver TV2 Sport.

Den 26-årige Chelsea-profil Andreas Christensen ventes at blive en vigtig spiller for Danmark til den kommende VM-slutrunde, men han skal ikke være en del af truppen, der skal møde Frankrig i aften.

Ifølge TV2 Sport er midterforsvarerens kone snart ved at gå i fødsel, og derfor må Danmark undvære ham mod franskmændene.

Mediet kommer med meldingen på baggrund af et pressemøde, hvor oplysningen kommer fra landstræner Kasper Hjulmand.

Det danske landshold vil også komme til at undvære Brentford-profilen Christian Nørgaard, lyder det.

"AC" har en uvis fremtid på klubplan, hvor hans kontrakt med Premier League-topklubben Chelsea udløber denne sommer.

Et skifte til FC Barcelona har været på tale, men der er fortsat ikke nogle officielle udmeldinger.

Skriv en kommentar