Nordkoreas forsvundne spillere er fundet

0

De fire nordkoreanske spillere, som forleden dag blev meldt forsvundet, har ikke været forsvundet alligevel, oplyser en kilde tæt på det nordkoreanske landshold.

Nordkoreanerne havde misforstået reglerne og havde derfor kun 18 spillere med til kampen mod Brasilien, som vandt med 2-1, og det skabte undren over hvor de resterende spillere var henne.

”Fire mand blev udeladt, da vi havde lov til at melde 18 spillere til den forrige turnering, vi deltog i. Vi troede, at de samme regler gjaldt ved VM,” siger en unavngiven kilde til goal.com.

Spillerne, der var meldt savnet, var keeper Kim Myong Won, midtbanespillerne Kim Kyong Il og Pak Sung Hyok, samt angriberen An Chol Hyok.

Tidligere har Nordkorea også misforstået reglerne, da de havde udtaget en angriber til at være målmand i den tro, at han måtte optræde i marken, hvilket han ikke må.

Skriv en kommentar