FIFA har torsdag bekræftet, at VM i Qatar i 2022 vil blive afholdt om vinteren. Finalen vil finde sted den 18. december 2022.
Stort set siden det stod klart, at Qatar skulle være vært for VM 2022, har der været en stor polemik om, hvorvidt det var mest optimalt at afvikle slutrunden om sommeren eller vinteren.
FIFA har torsdag bekræftet, at VM 2022 vil blive afholdt om vinteren. Samtidig har de offentliggjort finaledatoen, og den lyder på den 18. december 2022.
Dermed er det en realitet, at der bliver tale om et vinter-VM, som vil være det første i historien.
Grunden til et vinter-VM skal findes i det ekstremt varme klima i Qatar om sommeren, hvor temperaturen kan snige sig op på hele 40 grader.
"Det er et vigtigt skridt for os. Endelig ved vi, hvornår turneringen slutter. Det er en søndag, og det er for resten Qatars nationaldag. Det passer helt perfekt. Og I vil også have tid nok til juleindkøbene," konstaterede De Gregorio muntert ifølge BT.
Engelske klubber havde tidligere fortalt deres bekymring over, at finalen blev spillet for tæt på deres tætpakkede juleprogram.
Slutrunden vil vare i præcist 28 dage, hvor et normalt VM typisk afvikles over lidt mere end en måned.