Olsen: SAS Liga-banerne kan briste VM-håb

0

Danmarks landstræner, Morten Olsen, mener, at SAS Liga-banernes dårlige stand kan forhindre mange mulige VM-boblere i at vise deres bedste.

SAS Liga-banerne har haft en hård vinter, og det betyder, at græstæpperne for de fleste danske klubber ikke er så optimale, som de kunne have været.

Landstræner Morten Olsen mener, at det har en stor betydning for de VM-boblere, som spiller i SAS Ligaen, fordi de ikke formår at spille op til deres ypperste, når underlaget er i dårlig stand.

"Det er da en ulempe for dem, det er der slet ikke nogen tvivl om. Man får ikke set dem rigtig på nuværende tidspunkt," udtaler Morten Olsen til TV2's fodboldmagasin Hutlihut.

De danske spillere har indtil den 10. maj til at overbevise landstræneren om deres værd, idet Morten Olsen har besluttet sig for at udtage den 23 mands store trup før tid.

Skriv en kommentar