VM-guide.dk har samlet en række kommentarer fra den hollandske lejr efter VM-finalen søndag aften, hvor hollænderne tabte til Spanien.
Bert Van Marwijk:
”Jeg er meget skuffet. Vi kunne have gjort det meget bedre, men vi tabte i de afgørende minutter. Vi var så tæt på og vi har meget nervøse. Der var for mange fejl fra vores side, og vi formåede ikke at udnytte vores muligheder. Men i sidste ende var det det bedste hold der vandt,” sagde den hollandske træner ifølge goal.com.
”Vi var ikke bange for at gøre det godt, men da vi så på, hvor mange spillere vi havde med et gult kort, gik vi efter at få kampen i straffesparkskonkurrence.”
John Heitinga:
”Vi havde vores chancer, men Casillas gjorde forskellen. Jeg tror helt ærligt, at vi havde haft en stor chance for at vinde VM, hvis kampen var gået videre i straffesparkskonkurrence. Derfor var deres scoring en meget hård klump at synke,” sagde forsvarsspilleren, der blev udvist i finalen, ifølge FIFA’s hjemmeside.
Maarten Stekelenburg:
”De havde flere chancer end os. Efter to VM-finaler med nederlag til følge, ville vi virkelighed gå hele vejen denne gang og skrive historie. Det var den ambition, vi kom med, så at tabe på denne måde er meget svært,” sagde keeperen ifølge FIFA’s hjemmeside.
”Jeg tænkte ikke på straffesparkskonkurrence, da jeg virkelig skulle koncentrere mig om det, der skete på banen. Jeg følte, at Spanien lagde mere pres på fra begyndelsen af den forlængede spilletid.”
Arjen Robben:
”Holdet kan ikke bebrejde sig selv. Vi gjorde alt vi kunne for at blive mestre, og vi kan være stolte over, hvor langt vi nåede,” utalte Robben ifølge FIFA’s hjemmeside. Den hollandske profil rettede også kritik mod kampens dommer, Howard Webb, og fik opbakning af sin holdkammerat, Dirk Kuyt.
Dirk Kuyt:
”Vi er sure, fordi vi var så tæt på. Dommeren var en smule mere på deres side end vores, og det kostede os i sidste ende titlen,” udtalte Kuyt ifølge goal.com.
Giovanni van Bronckhorst:
”Vi var så tæt på at blive verdensmestre, men sådan gik det ikke. Det var meget skuffende, men jeg er meget stolt af holdet og alt vi har udrettet. Vi nåede langt og gav alt vi havde,” sagde den hollandske anfører ifølge FIFA’s hjemmeside.
Wesley Sneijder:
”Jeg vandt tre titler denne sæson, og nu har jeg tabt den fjerde titel. Jeg synes, det er ærgerligt, men vi kan være stolte af vores præstation. Det er svært at tænke klart lige nu – vi har lige tabt VM-finalen,” udtalte Sneijder ifølge goal.com.