VM-guide.dk har herunder valgt at fokusere på samtlige VM-testkampe, der blev afviklet mandag. VM-nationerne Chile og Sydafrika var i aktion.
Chile - Israel (1-0) 3-0
Chile tørnede sammen med Israel og de behøvede kun 19 minutter, før de var foran med 1-0.
Humberto Suazo var målscoreren. I anden halvleg sørgede to scoringer for, at det blev en sikker chilensk sejr. Alexis Sánchez scorede efter 49 minutter, mens Rodrigo Tello fastslog sejren i overtiden. Chile vandt dermed 3-0.
Sydafrika - Guatemala (2-0) 5-0
Værtsnationen Sydafrika skulle op imod Guatemala i gårsdagens VM-testkamp, der viste sig at ende med en storsejr til VM-værterne.
Allerede efter ti minutters spil fik Bafana Bafana et tyndt straffespark, som Katlego Mphela kunne omsætte til et mål. I det 26. minut scorede Letsholonyane til 2-0.
I anden halvleg skruede de yderligere op for målscoringerne. Surprise Moriri og Katlego Mphela scorede i starten af halvlegen inden for ti minutter, mens Bernard Parker scorede kampens sidste mål i det 83. minut til slutresultatet 5-0.
Kampen blev historisk, idet fører Aaron Mokoena kom i historiebøgerne som den første sydafrikaner, der har spillet 100 landskampe, mens sejren var den største i Sydafrikas landsholdshistorie.
Med sejren har Carlos Alberto Parreiras tropper spillet elleve kampe uden nederlag.