VM 2010-profiler: Chile

0

VM-guide.dk har kigget nærmere på profilerne fra hver af VM-nationerne. Vi har udvalgt en profil fra hver kæde. Læs om de chilenske VM 2010-profiler herunder.

 

 

MÅLMAND: CLAUDIO BRAVO

Fakta:

Fulde navn: Claudio Andrés Bravo Muñoz

Position: Målmand

Klub: Real Sociedad

Højde: 1,83 meter

Vægt: 84 kilo

Fødselsdag: 13/04/1983

Landskampe/mål: 47 (0)

Biografi:

Claudio Bravo er et resultat af klubben Colo-Colos ungdomsakademi, hvor han fik sin fodboldoplæring. Hans professionelle debut for Colo-Colo kom i 2002, og i 2003 blev Bravo fast i Colo-Colos mål.

Det blev til 133 optrædener for Colo-Colo, førend Bravo underskrev en femårig kontrakt med Real Sociedad, hvor han siden har haft blandet succes.

Skader og nedrykning med Real Sociedad har afholdt ham fra at slå igennem i Spanien, men det er dog siden 2006 blevet til 83 optrædener for Real Sociedad.

Bravo fik debut for landsholdet i 2004, og har siden slået sig fast som førsteholdmålmand og anfører.

_______________________________________________________________________________

FORSVARER: PABLO CONTRERAS

Fakta:

Fulde navn: Pablo Andrés Contreras Fica

Position: Forsvarsspiller

Klub: PAOK

Højde: 1,81 meter

Vægt: 73 kilo

Fødselsdag: 11/09/1978

Landskampe/mål: 52 (1)

Biografi:

Fodboldopdragelsen hos Pablo Contreras kom fra klubben Colo-Colo, hvor han også blev en prominent starter sidst i 90’erne.

Herefter blev han skippet videre til Monaco, hvor han som 21-årig vandt både ligaen og pokalturneringen med klubben.

I januar 2001 fik Contreras dog en toårig karantæne fra fransk fodbold, og derfor blev Contreras udlejet til argentinske Racing Club.

Her var han dog kun kort, inden han drog til Celta Vigo, hvor han udover korte lejeophold hos Osasuna og Sporting CP slog sig fast i startopstillingen.

Herefter spillede han en kort periode i Braga, hvorefter han i 2008 kom til PAOK, hvor Pablo Contreras spiller i dag. Contreras fik debut for landsholdet i 1999 og er blevet en fast starter.

_______________________________________________________________________________

MIDTBANESPILLER: MATÍAS FERNÁNDEZ

Fakta:

Fulde navn: Matías Ariel Fernández Fernández

Position: Midtbanespiller

Klub: Sporting CP

Højde: 1,76 meter

Vægt: 73 kilo

Fødselsdag: 15/05/1986

Landskampe/mål: 39 (7)

Biografi:

Matías Fernández blev født i Argentina, men efter at have flyttet til Chile som bare 4-årig, er Fernandez anset som chilener.

Ligesom så mange andre store chilenske talenter, startede Fernández karrieren hos Colo-Colo, hvor han fik debut i 2004.

Han blev af mange udråbt som et stort talent, og efter 112 kampe og flotte 57 mål for klubben, flyttede han i 2007 til Villarreal. I 2006 blev han desuden udråbt som årets sydamerikanske spiller.

Hos Villarreal blev han anset som en nøglespiller af træneren, landsmanden Manuel Pellegrini, men efter Pellegrini forlod klubben, kom Fernández i overskud, og blev derfor solgt til Sporting CP i 2009.

Debuten for landsholdet kom for Fernández i 2005, og han har siden spillet 39 kampe og scoret syv mål.

_______________________________________________________________________________

ANGRIBER: HUMBERTO SUAZO

Fakta:

Fulde navn: Humberto Andrés Suazo Pontivo

Position: Angriber

Klub: Real Zaragoza (Udlånt fra Monterrey)

Højde: 1,71 meter

Vægt: 72 kilo

Fødselsdag: 10/05/1981

Landskampe/mål: 43 (18)

Biografi:

Humberto Suazos professionelle karriere startede i 2000, da han fik debut for holdet Nublense fra Chile.

Her blev det dog kun til få kampe, ligesom det også gjorde i hans næste to klubber, Magallanes og San Antonio Unido, før han fik sit gennembrud hos San Luis i 2003/2004-sæsonen.

Her blev det nemlig til 40 mål i 40 optrædener, hvilket sendte ham videre til Audax Italiano, hvor han over to sæsoner ligeledes scorede 40 mål.

År 2006 var et utroligt godt år for Suazo, og efter at være skiftet til Colo-Colo i 2006, scorede han her 52 mål i 54 optrædener. I 2006 kårede IFFHS, der holder statistikker for FIFA, Suazo til årets mest scorende spiller i verden.

I 2007 blev Suazo solgt til Monterrey, hvor han stadig er på kontrakt, men han er dog lige nu udlejet til Real Zaragoza.

Suazo fik debut for landsholdet i 2005, og han har siden scoret 18 mål for sit land.

_______________________________________________________________________________

Skrevet af Christian Hallas.

Skriv en kommentar