Sepp Blatter analyserer VM 2010

0

FIFA's præsident, Sepp Blatter, analyserer VM-slutrunden i Sydafrika, som han vælger at kalde både attraktivt og anderledes.

Det internationale fodboldforbund, FIFA's præsident, Sepp Blatter, afviser, at kvaliteten af fodboldspillet ved den netop overståede VM-slutrunde i Sydafrika var direkte dårlig.

"I min optik var det et meget attraktivt VM, og det var samtidig meget følelsesladet. Ethvert VM har dets egen historie og kultur. Dette VM var en slutrunde på et nyt kontinent, med en ny kultur, som derfor må vurderes på omstændighedernes betingelser," fortæller FIFA's præsident, Sepp Blatter, til 5 Live, og han fortsætter med at nedtone kritikken.

"Vi overlevede jo alle sammen Vuvuzela-hornene. Hvis man kigger på Sydafrikas entusiasme og på TV-publikummet over hele verden, var dette et anderledes VM. Vi haft haft mange tomme sæder, ja, men vi har trods alt solgt hele 95 procent af billetterne til samtlige kampe," slutter han.

Skriv en kommentar