Argentinas førstekeeper Sergio Romero glipper VM 2018 på grund af en skade. I stedet for Manchester United-keeperen er Nahuel Guzman indkaldt.
Han varmer bænken for Manchester United, men på landsholdet for Argentina er Sergio Romero det klare førstevalg.
Han kommer dog ikke til at vogne målet under sommerens VM-slutrunde. En skade tvinger ham nemlig til at melde fra. Det skriver det argentinske fodboldforbund på sin hjemmeside.
I stedet for Romero har landstræner Jorge Sampaoli valgt at indkalde Tigres 31-årige keeper Nahuel Guzman.
De to øvrige keepere i den argentinske VM-trup er Willy Caballero og Franco Armani.