Shakira står bag den officielle VM 2010-sang

0

Den kendte sangerinde Shakira har sammen med den sydafrikanske gruppe, Freshlyground, indspillet den officielle sang til VM 2010.

"This Time for Africa" som er titlen på denne VM-slutrundes officielle VM-sang, er blevet indspillet af den kendte sangerinde Shakira og den sydafrikanske gruppe Freshlyground.

Duoen optræder for første gang med nummeret efter den 11. juni, hvor åbningsceremonien starter i Johannesburg, mens de også vil optræde med sangen på den store finaledag, der afvikles præcis en måned senere.

Freshlyground blev startet i 2002, og de er fra Cape Town, hvor gruppen består af syv medlemmer. Gruppens musikgenre er en blanding af traditionel afrikansk musik, blues, jazz og indierock, hvor sangerinden Zolani Mahola er frontfigur i bandet.

Skriv en kommentar