AGF's midtbaneprofil, Jakob Poulsen, ønsker ikke at sende tanker af sted mod en mulig VM-plads endnu, da han koncentrerer sig om at blive skadesfri og komme i topform.
Danmarks midtbanespiller, Jakob Poulsens præstationer, havde en stor betydning i VM-kvalifikationen, og derfor har mange allerede spået ham en plads i den afgørende VM-trup.
Poulsen er dog for tiden ramt af en ankelskade, og han tør endnu ikke tænke på VM-slutrunden i Sydafrika til sommer.
"Jeg skal i gang, før jeg begynder at spekulere på det i hvert fald. Jeg håber selvfølgelig på det, og det er stadig mit mål, men det er for tidligt at begynde at sige, om det kan nås eller ej, i og med jeg stadig er skadet," forklarer Jakob Poulsen til Sporten.dk.
Poulsen indrømmer, at han har mistet noget af sit høje bundniveau, mens han har været skadet, og dermed er hans formkurve dalet markant siden VM-kval-triumfen mod Sverige.
"Det vil også være mærkeligt andet, ville det ikke? Allerede 1. januar var humøret længere nede. Det siger lidt sig selv. Det er stadig det største for mig," slutter Poulsen, som naturligvis håber, at han snart er skadesfri.
De seneste meldinger går på, at han er ude i mindst to uger endnu.