Serbien er placeret i gruppe D, hvor de skal møde Australien, Ghana og Tyskland. VM-guide.dk har udarbejdet en analyse af Serbiens landshold.
Fakta:
Fulde navn: Serbien. Opstod i 814. Har heddet bl.a. Jugoslavien og Serbien-Montenegro.
Hovedstad: Beograd (Indbyggertal: 1.630.000)
Stadion: Stadion Crvena Zvezda, Beograd (Røde Stjerne Beograd). Kapacitet: 61.328
Landets areal: 88.361 km2
Indbyggertal: 7.334.935
Forbundets navn: Football Association of Serbia (Fudbalski savez Srbije)
Kælenavn: Beli Orlovi (White Eagles)
Placering på verdensranglisten: Nr. 15 (Marts)
Flest landskampe: Savo Milosevic, 102
Flest mål: Savo Milosevic, 37 scoringer
Største sejre: 10-1 over Indien (1952) og 9-0 over Zaire (1974).
Største nederlag: 0-7 til Tjekkoslovakiet (1920 og 1925) og Uruguay (1924).
De største resultater:
Antal VM-deltagelser: 11
Bedste VM-resultat: Nr. 4 i 1930 og 1962
VM-erfaring:
Det serbiske hold, som vi kender det, har VM-debut ved VM i Sydafrika i 2010. I 2006 havde Serbien-Montenegro debut ved VM i Tyskland, med et lidet prangende resultat til følge. Holdet startede ud med et acceptabelt 0-1-nederlag til Holland, men den efterfølgende 0-6-lussing til Argentina var langt fra hvad der var forventet af det ellers på papiret stærke hold. For at gøre katastrofen endnu værre, formåede de serbiske spillere også at tabe til Elfenbenskysten, som ikke var spået mange chancer i den svære pulje.
Som Jugoslavien har landet været med ved intet mindre end ni VM-slutrunder med to 4. pladser til følge. Vi skal dog helt tilbage til 1962 for at finde den seneste af de flotte præstationer. Her var der fire puljer og Serbien var kommet i den måske sværeste med bl.a. Sovjetunionen og Uruguay. Jugoslavernes første kampe gik, som man havde spået, en 2-0 sejr til Sovjetunionen, men herfra formåede det stærke mandskab at besejre både Uruguay (3-1) og Columbia (5-0), førend den videre færd affødte en svær kvartfinalelodtrækning imod stormagten Tyskland.
Tyskerne måtte dog overraskende se sig besejret på en sen scoring fra Jugoslaviens ellers ufarlige Radakovic. I semifinalen måtte Jugoslavien dog strække gevær, da Tjekkoslovakiet igennem to sene scoringer forvandlede 1-1 til 3-1. I Chiles hovedstad Santiago, kunne Serbien atter se sig besejret i kampen om bronzemedaljerne da værtnationen Chile vandt 1-0 på et mål scoret i dommerens overtid.
Vejen til VM-slutrunden:
Gruppen hvorfra Serbien kvalificerede sig til VM, bestod af Frankrig, Rumænien, Østrig, Litauen og Færøerne. En gruppe, der på papiret skulle byde på en sikker fransk førsteplads, og en indædt kamp om 2. pladsen mellem Serbien og Rumænien, med Østrig som underdogs. Det skulle dog hurtigt vise sig at det stærke franske hold havde enorme problemer. Serbien var langt fra dominerende i deres første kamp imod Færøerne, hvor den tidligere AaB’er Jon Roi Jacobsen måtte hjælpe serberne til sejr ved at score selvmål. Zigic sikrede dog sejren kort før tid. På samme tid havde Frankrig allerede leveret første katastrofe ved at tabe 3-1 til Østrig på udebane.
Da Serbien i anden runde måtte se sig besejret af Frankrig, mens både Rumænien og Litauen vandt, så det svært ud, men det skulle de øvrige hold dog hurtigt hjælpe på. For allerede i 3. runde kunne Serbien trække mod toppen ved at besejre Litauen sikkert med 3-0, imens både Frankrig og Rumænien spillede uafgjort.
Efter 4. runde lå Litauen overraskende nr. 1 á point med Serbien, men allerede i 5. og 6. runde tegnede der sig en gylden mulighed for direkte kvalifikation. De overraskende, men direkte konkurrenter Litauen, tog et fald imod Frankrig ad to omgange, mens Serbien slog både Rumænien og Østrig. Det serbiske landshold kunne med andre ord sætte den på cruise control, og da man sikkert vandt 2-0 ude over Færøerne, mens Frankrig endnu engang snublede mod Rumænien, skulle man tabe to ud af tre af de sidste kampe og samtidig skulle Frankrig vinde deres.
Kampen om den direkte viderefærd skulle således spilles tre runder før afslutningen, og her formåede Serbien hjemme at hive 1-1 imod Frankrig. Det betød også, at man kunne tillade sig, at tabe en af de sidste to kampe, og med den viden i baghovedet kunne Serbien spille frit i kvalifikationens næstsidste runde, en ellers svær kamp mod Rumænien.
Holdet sprudlede som aldrig før og en 5-0-afklapsning af rumænerne gjorde den sidste udekamp imod Litauen ligegyldig. Måske derfor led holdet et 2-1-nederlag i nærmest usle forhold med blot 2.000 tilskuere i Marjampole. Serbien scorede 22 mål i 10 kampe og indkasserede 8. Holdets topscorer blev Jovanovic fra Standard Liege med blot 5 mål.
Landstræneren:
Serbiens landstræner anno 2010 hedder Radomir Antic. Han er født d.22. november 1948 i Zitiste. Inden trænertiden var Antic forsvarsspiller. Han startede sin professionelle karriere i Partizan Beograd. Her spillede han intet mindre end 181 kampe, inden tyrkiske Fenerbahce fik øjnene op for ham. Det blev dog ikke til den store succes, og det efterfølgende skifte til spanske Real Zaragoza kom derfor som tiltrængt. I det spanske formåede Radomir Antic at finde sit andet hjem, og netop forholdet til Real Zaragoza var det, der skulle ende med at skyde en flot trænerkarriere i gang.
I 1980 blev Antic hentet til Luton Town, hvor han spillede fire sæsoner og præcis 100 kampe. Turen vendte dog snart hjem til Zaragoza, for i 1988 stod klubben og manglede en træner. Det startede, som en svær tid og længe lå klubben til nedrykning, men i løbet af de to år, han var træner for klubben, formåede han at løfte opgaven og i sidste ende afleverede han Zaragoza på en flot 5. plads. Resultaterne gik ikke ubemærket hen og Real Madrid hentede den serbiske træner i 1991, i en periode hvor storklubben lå nr. syv i den hjemlige liga.
Dette fik Antic dog afhjulpet og klubben fik bronze kort tid efter ansættelsen. Radomir Antic blev i 1992 fyret pga. præsident-spekulationer. Han efterlod klubben som nr. et hele syv point foran den nærmeste konkurrent. I stedet ansatte nedrykningstruede Real Oviedo ham. Han sikrede klubben endnu en sæson i den bedste række. Efterfølgende formåede Antic at skabe sensation i Oviedo med to 9. pladser til følge. I 1995 havde Antic skiftet sæde igen, og denne gang med enorm succes.
I 1995 blev han nemlig spansk mester med Atlético Madrid, men endnu engang blev præsidentløfter Antics endeligt, da Arrigo Sacchi blev præsenteret i 1998. Antic røg ind og ud af døren i Atlético Madrid, som hjælpende hånd efter trænerfyringer på stribe, men i 2000 blev også Antic fyret, da han ikke formåede at holde Atlético Madrid i den bedste spanske række. Radomir Antic valgte at drage tilbage til Real Oviedo, men endnu engang var det dog en noget usikker præstation og klubben rykkede ned fra den næstbedste række.
Efter et halvt års pause var FC Barcelona i krise. Antic blev hentet ind efter 20 spillerunder og en 15. plads til følge og formåede dermed at blive den eneste træner nogensinde, der har været i både Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid. Antic formåede at stabilisere holdet med en 6. plads. Dette var lige nøjagtigt nok til, at komme med i UEFA Cuppen.
I perioden formåede Antic også at slå AC Milans Champions League-rekord ved at vinde 11 kampe i streg. Antic blev året efter hentet til Celta Vigo, som var kriseramt efter det flotte resultat og Champions League kvalifikation året før. Han formåede dog ikke at redde holdet og Celta Vigo måtte rykke ned. Antic tog en længere pause fra sin trænergerning og blev senest ansat som serbisk landstræner i 2008.
Analyse af truppen:
Til trods for at Serbien, som vi kender det i dag, ikke er et af de største lande, har ærgerrigheden i alt hvad de foretager sig medført et uforholdsmæssigt stort udvalg af talentfulde fodboldspillere. Hele A-truppen består af udlandsprofessionelle spillere med meget få undtagelser. Den serbiske liga er en udviklingsliga, som hvert år sender en god håndfuld talenter ud i verden.
Målmænd:
Holdets ubetingede førstekeeper er Vladimir Stojkovic, som egentlig er en ganske habil keeper med 30 landskampe på CV’et. Han spiller imidlertid ikke, og har faktisk ikke stået fast siden 2005, hvor han befandt sig i Røde Stjerne Beograd. Træneren har valgt at indlemme en forholdsvis ung keeper i form af Vojvodinas målmand Zeljko Brkic, som backup til pladsen. Som tredjevalg er det muligt at Bojan Isailovic bliver hentet ind. Det er dog også en reel mulighed at landstræneren kigger mod andre muligheder, som eksempelvis Fiorentina’s reservekeeper Vlada Avramov eller Metalurg Donetsks Vladimir Disljenkovic. Uanset hvad, så bliver det ikke optimalt.
Forsvaret:
Ser man imidlertid på forsvaret, ligger man inde med verdens måske stærkeste højresidede forsvar i form af Branislav Ivanovic fra Chelsea og Nemanja Vidic fra Manchester United. Den anden side er knap så stærk, men dog stadig af en høj kaliber. På venstre back-pladsen vil man helst spille med Lazio-spilleren Aleksandar Kolarov. Kolarov er flere gange blevet sammenlignet med Roberto Carlos, da han er lynende hurtig, utrolig offensiv og har et vanvittigt spark fra distancen.
På den sidste plads i forsvaret har Udineses Aleksandar Lukovic været førstevalg i kvalifikationen. Han er dog ikke den bedste spiller i truppen, og der er flere alternativer, som eksempelvis unge Neven Subotic eller Sevillas Ivica Dragutinovic. Af reserver til de defensive dyder kan nævnes bl.a. Antonio Rukavina fra 1860 München, Heerenveens tårn Igor Djuric, stortalentet Slobodan Rajkovic og den unge venstreback Ivan Obradovic fra Partizan Beograd.
Midtbanen:
På midtbanen finder vi Serbiens ubestridte konge og anfører Dejan Stankovic. Inter-spilleren nærmer sig de 200 kampe for Milano-klubben og den kreative midtbanegeneral bliver Alpha & Omega for Serbiens chancer ved VM.
Lige ved siden af kaptajnen ligger enten Nenad Milijas, Gojko Kacar eller Zdravko Kuzmanovic, alt afhængig af hvordan kampen skal gribes an. På højrekanten huserer den tekniske velfunderede CSKA-spiller Milos Krasic. Han er en utrolig vigtig spiller med et massivt offensivt og kreativt blik for spillet.
På den anden kant har Standard Lieges Milan Jovanovic været foretrukne mand, og ikke mindst topscorer i kvalifikationen. Det er dog værd at bemærke, at han er en rigtig god angriber og derfor kan man måske forvente, at han bliver skubbet frem og at en Zoran Tosic sættes ud på venstrekanten.
Udover de førnævnte har Serbien en lang række gode spillere, der alle kan være med på højeste plan. Det drejer sig blandt andet om Bosko Jankovic fra Genoa. Stortalentet Miralem Sulejmani, Radoslav Petrovic, Milos Ninkovic, Igor Duljaj, Milan Smiljanic, Dejan Milovanovic, Zvonimir Vukic og Sasa Ilic kan også være med i landstrænernes overvejelser.
Angrebet:
I frontkæden står Ajax’s Marko Pantelic og Valencia-targetspilleren Nikola Zigic forrest i køen, mens Danko Lazovic må være næst i hierarkiet. Nikola Zigic er holdets ubestridte bedste angriber, og med sine 2m og 2cm vil han være en farlig herre for ethvert hold.
Man skal ikke se Serbiens angreb som deres egentlige offensive styrke, men snarere som boksspillere, der trækker forsvaret til sig. Den rigtige fare kommer i kæden lige bagved med Krasic, Stankovic og Jovanovic.
Ser man bort fra de sikre kort i angrebet, vil der formentlig være plads til angriberen Dejan Lekic, som har formået at hive hans niveau op fra 2. division til landsholdsklasse på bare et år. Udover Lekic må den tidligere stjerne Mateja Kezman også stadig være i betragtning, mens Dragan Mrdja, Danijel Ljuboja og Andrija Kaluderovic alle kan drømme om en plads i den 23 mand store trup.
Styrker:
Truppens altoverskyggende styrke ligger i deres fantastiske tekniske aspekt i deres midtbane. Uanset hvilke fire spillere Serbiens træner stiller med, så har de alle en næse for offensivt spil og skud fra distancen. I særdeleshed kan Stankovic og Krasic åbne en kamp egenhændigt. Når det ikke kører rent offensivt, så har man et ekstra kort at spille. Zigic kan med sine godt to meter være en fantastisk targetman, som verden ikke har set lige siden Jan Koller.
Han er både utrolig farlig selv, men også uselvisk og dygtig til at iscenesætte sine holdkammerater. Udover de åbenlyse fordele har holdet også en utrolig stærk opsætning på hjørnespark, hvor Vidic og Ivanovic er enormt målfarlige. Kolarov sparker nogle fantastiske indlæg på dødbolde, og skulle der opstå et frispark tæt under mål, vil Stankovic med næsten kynisk sikkerhed være garant for mål.
Den stærke kombination af fantastiske midtbanespillere, sublime forsvarsspillere og en farlig angriber udgør et utrolig stærkt hold. Stammen med Vidic, Ivanovic, Stankovic, Krasic og Zigic kan skille selv de bedste hold ad.
Svagheder:
Præcis så fantastisk som Serbien kan spille, ligeså elendigt kan de også spille, hvis de møder modstand, hvad end det så kommer fra et stærkt defensivt hold, et overlegent hold eller en skidt dommerpræstation.
Den svage mentalitet og psyke har ofte været medvirkende til enorme kollaps, som man så ved VM 2006 imod Argentina. Intet fungerede og i stedet for at spille deres eget spil, gik frustrationerne højt og man fokuserede unødvendigt meget på at ødelægge modstandernes momentum, frem for at skabe sig eget.
Det er desværre set alt for ofte at Serbien bl.a. har skabt sig store problemer igennem svinske taklinger og unødvendigt brok. Dette har tit medført røde kort. Det ser dog ikke ud til, at netop dette hold har haft store problemer, men i pressede situationer er det Serbiens absolutte hæmsko.
Derudover er man nødt til, at have lidt fokus på Serbiens målmandsproblemer. De har en målmand, der er mere end ét niveau under resten af holdet og kan man presse holdet med indlæg tæt under mål, vil der formentlig opstå tumult.
Den forventede ideelle opstilling:
Vladimir Stojkovic
Branislav Ivanovic - Nemanja Vidic - Aleksandar Lukovic - Aleksandar Kolarov
Gojko Kacar
Milos Krasic – Dejan Stankovic - Milan Jovanovic
Nikola Zigic - Marko Pantelic
Den fulde trup:
Truppen udtages senere. VM-guide.dk bringer den så snart, at den er offentliggjort.
Skrevet af Andreas Jøhnke