Sverige: Truppen til VM 2018

0

Ganske som ventet er den svenske VM-trup uden Zlatan Ibrahimovic. Eneste spiller fra den danske Superliga er FCK's keeper Robin Olsen.

Sverige har sin endelige VM-trup på plads.

Således har landstræner Janne Andersson for kort tid siden udtaget de 23 spillere, som skal med vores nordiske naboer til slutrunden i Rusland.

Ganske som ventet er den svenske trup uden Zlatan Ibrahimovic, som på trods af sit landsholdsstop har leget med tanken om at gøre comeback i den gule trøje.

Zlatan meddelte dog selv for lidt over to uger siden, at han ikke ønskede at stille op til VM 2018 - og som sagt er den svenske VM-trup altså uden den aldrende legende.

Den eneste spiller fra den danske Superliga, som er med, er FC Københavns keeper Robin Olsen. Det betyder, at Brøndbys Johan Larsson, der ellers spillemæssigt har haft et fint forår, ikke skal pakke kufferten.

Sveriges VM-trup:

Målmænd:

Robin Olsen, FC København
Karl-Johan Johnsson, Guingamp
Kristoffer Nordfeldt, Swansea

Forsvaret:

Mikael Lustig, Celtic
Victor Lindelöf, Manchester United
Andreas Granqvist, Krasnodar
Martin Olsson, Swansea
Ludwig Augustinsson, Werder Bremen
Filip Helander, Bologna
Emil Krafth, Bologna
Pontus Jansson, Leeds

Midtbanen:

Victor Claesson, Krasnodar
Jimmy Durmaz, Toulouse
Emil Forsberg, Leipzig
Sebastian Larsson, Hull
Gustav Svensson, Seattle
Albin Ekdal, Hamburger SV
Oscar Hiljemark, Genoa
Markus Rohdén, Crotone

Angrebet:

Marcus Berg, Al Ain
John Guidetti, Alaves
Isaac Kiese Thelin, Waasland-Beveren
Ola Toivonen, Toulouse

Skriv en kommentar