VM 2006-vinderne ude efter dramatisk afslutning

0

Slovakiet udnyttede i dag, at Italiens spil ikke fungerede optimalt, før godt ti minutter før tid, hvor italienerne endelig vågnede op. Men da var det for sent og mareridtet blev et 3-2-nederlag.

Det italienske landshold spillede deres sidste opgør i gruppespillet mod Slovakiet i dag. En sejr var nødvendig, hvis Italien skulle være helt sikre på videre deltagelse.

Slovakiet delte samme skæbne, men det var de forsvarende verdensmestre Italien, der virkede som et mæt hold i første halvleg, hvor Slovakiet i største dele af opgøret dominerede.

Chancerne til Slovakiet var store og mange, men det var først i det 25. minut, at Robert Vittek kunne score målet til 1-0, efter at Marek Hamsik udnyttede en forsvarsfejl og sendte bolden videre til Vittek, der lidt indenfor feltet scorede.

I starten af anden halvleg var tendensen i Italiens spil stort set ens med første halvleg. Spillet hang ikke sammen, og de ældre italienske spillere virkede trætte og mætte. Derfor kunne Robert Vittek score ganske sikkert til 2-0. Hamsik var igen i oplæggerens rolle, og han spillede smart bolden ind til Vittek ved forreste stolpe, der køligste skød bolden ind i kassen.

Målet kom efter, at Italien havde været millimeter fra at score, men Martin Skrtel reddede bolden på stregen, hvilket kunne ses på de efterfølgende TV-billeder.

Men i de sidste ti minutter vågnede Italien pludselig op til dåd, efter at have gennemleveret et mareridt igennem de seneste 80 miutters spil af kampen.

Iaquinta spillede bolden videre til en helt fri Quagliarella efter en smart hælaflevering, men i første omgang blev skuddet reddet af Slovakiets keeper. Til gengæld kunne Di Natale følge op og lægge bolden ind i de tomme netmasker til reduceringen 2-1.

Herefter pressede italienerne yderligere på, da de mindst skulle bruge et uafgjort resultat, idet den anden kamp i gruppen på dette tidspunkt stod 0-0.

Fem minutter før tid fik Quagliarella bolden i nettet, men dommeren annullerede målet, efter at der korrekt blev fløjtet for offside.

Med et minut tilbage af den ordinære spilletid blev ondt endnu værre for Italien, da Kamil Kopunek fandt vejen til Italiens mål for tredje gang i kampen for Slovakiets vedkomne.

Men i overtiden kunne Quagliarella elegant reducere til 3-2, da han leverede en ført afslutning, der fik bolden til at snige sig op i det lange hjørne.

På trods af et massivt pres i slutminutter, der også talte lange indkast, lykkedes det ikke, selvom Simone Pepe fik en gigantisk chance i de døende sekunder, men han fik ikke ordentligt ram på bolden.

Kampen endte 3-2 og betyder, at Slovakiet er klar til 1/8-finalerne, mens de forsvarende verdensmestre Italien må lide samme skæbne som deres finalemodstander for fire år siden, Frankrig, som heller ikke formåede at avancere i turneringen.

Kampens spillere:

Slovakiet - Robert Vittek: Med sine to scoringer og sin koldblodighed i afslutningerne, kan der ikke herske nogen tvivl om, at han bliver den bedste spiller fra Slovakiets side.

Italien - Fabio Quagliarella: Han blev skiftet ind ved anden halvlegs start, og han virkede som en tiltrængt energi-indsprøjtning for mandskabet. Han scorede reelt to mål, men det første blev annulleret for offside.

Skriv en kommentar