VM 2010-optakt: Slovenien – USA

0

Slovenien fører lige nu gruppe C, men de kan meget vel være røget ned på 3. pladsen efter 2. runde af VM. Mens England møder Algeriet som store favoritter, tørner Slovenien nemlig sammen med USA, der meget vel kan blive en af overraskelserne ved VM 2010.

Slovenien kan takke den algeriske målmand for deres 3 point i kampen mod Algeriet, og derved er kampen mod USA deres store chance for overraskende at kvalificere sig videre fra gruppespillet.

Slovenien viste dog ikke mod Algeriet, at de åbenlyst kan slå USA, som viste større styrke mod VM-titlens bejlere fra England.

Robert Koren, der scorede det vindende mål mod Algeriet, siger således til FIFA’s hjemmeside om USA:

“De lavede en stor holdoptræden mod England. Vi har studeret deres styrker og svagheder med vores træner. Vi har ofte problemer med at finde vores røde tråd, før vi spiller en tæt kamp, men vi ved, hvad vi er i stand til i en stor turnering.”

Favoritterne forud for kampen er dog USA, der viste potentiale mod England, og trods USA’s mål kom efter et af de største målmandsdrop i VM’s historie, gav amerikanerne et bevis på, at de skal tages alvorligt ved VM.

”Jeg hører ofte folk sige vi burde kvalificere os til den næste runde, og at vi blev trukket i en let gruppe, men vi ved, at intet er garanteret. Vi har ikke råd til at tage let på Slovenien. I de næste få dage, vil vi være nød til at kigge tilbage, og se på, hvad der ikke virkede (mod England red.),” siger USA’s stjerne, Landon Donovan til FIFA’s hjemmeside.

Kigger man på de to holdkort har den amerikanske træner, Bob Bradley, mest at glæde sig over, og specielt de amerikanske spillere Jozy Altidore og Clint Dempsey fra henholdsvis Villarreal og Fulham må anses som to af de stærkeste våben i USA’s offensive arsenal.

USA opnåede blot et point ved VM i 2006, men virker som et helt anderledes hold til VM 2010, og trods, Slovenien lige nu fører gruppe C, kan det meget vel være USA og England, der går videre fra gruppen.

Hold øje med:

Slovenien - Marko Suler: Marko Suler spiller for upåagtede Gent, og var hovedvirkende til, at Algeriet blev holdt fra det slovenske mål, hvor han viste storspil i form af positionsevne og taktisk intelligens.

USA - Clint Dempsey: Clint Dempsey var manden, der, lidt heldigt, sikrede USA et point mod England. Han har haft en flot sæson hos Fulham, og Dempsey må lige nu anses som USA’s farligste spiller rent offensivt.

Seneste nyt om holdene:

Slovenien: Slovenien vil formentlig ikke ændre meget på deres hold mod Algeriet, og den startende elever vil derved formentlig forblive intakt.

USA: Det amerikanske hold vi formentlig ikke skifte meget fra kampen mod USA, udover, at man måske vil spille med en mere offensiv midtbane for at dirke et formentlig defensivt slovensk forsvar op. Der spekuleres derfor i, at Jose Torres vil tage den ene midtbaneplads frem for Ricardo Clark i forhold til England-kampen.

Forventede startopstillinger:

Slovenien:

Samir Handanovic

Miso Brecko - Marko Suler - Bostjan Cesar - Bojan Jokic

Andraz Kirm – Robert Koren – Aleksandar Radosavljevic – Valter Birsa

Zlatko Dedic – Mile Novakovic

USA:

Tim Howard

Steve Cherundolo – Oguchi Onyewu – Jay DeMerit – Carlos Bocanegra

Landon Donovan – Michael Bradley – Jose Torres – Clint Dempsey

Jozy Altidore – Robbie Findley

Canal 9 viser kampen mellem Slovenien og USA, der sparkes i gang klokken 16:00.


Skrevet af Christian Hallas.

Skriv en kommentar