VM hænger i tynd tråd for italiensk profil

0

Italiens erfarne midtbaneprofil, Andrea Pirlo, har pådraget sig en skade i venstre læg, som betyder, at hans VM-chancer for tiden hænger i en tynd tråd.

Allerede inden VM er påbegyndt, er mange profiler blevet skadet, og uheldet har også ramt Italiens landshold.

Holdets rutinerede midtbaneprofil, Andrea Pirlo, er blevet skadet i sin venstre læg, og dermed er det uvist, om han kan gennemføre VM-slutrunden.

"Vi er selvfølgelig bekymrede. Men der er heldigvis noget tid at bearbejde skaden på," forklarer holdlæge Enrico Castelacci ifølge Tuttosport.

Pirlo tager dog med resten af truppen til Sydafrika i håb om, at han når at blive kampklar. Landsholdslægen forklarer, at det kan tage omkring 20 dage for Pirlo at blive skadesfri.

Men han understreger samtidig, at hver krop reagerer forskelligt. Dermed vil lægestaben holde et vågent øje med AC Milan-spilleren dagligt.

Italiens første VM-kamp bliver mod Paraguay den 14. juni.

Skriv en kommentar